Betydningen af Holocaust for den jødisk-zionistiske offermagt | perBraendgaard.dk

Israels igangværende folkemord i Gaza kan kun ske, fordi jøderne endnu ikke har opbrugt deres moralske kapital fra den skrøbelige Holocaust-fortælling.

Nazi-Tysklands forfølgelse af jøder op til og under 2. Verdenskrig spiller stadigvæk i dag en central rolle i jødernes selvforståelse og i den jødisk-zionistiske offermagt, som den udøves mest tydeligt i Israel/Palæstina-konflikten.

Holocaust gav jøderne moralsk kapital og det nødvendige afsæt for at etablere den jødiske stat Israel i Palæstina. Verdenssamfundets passivitet i forhold til Israels igangværende folkemord i Gaza tyder på, at Israel endnu ikke har opbrugt sin moralske kapital optjent fra Holocaust. Dette på trods af, at Israel i mange år har behandlet palæstinenserne på principielt set samme måde som nazisterne behandlede jøderne i Tyskland og Polen fra 1930’erne til 1945.

En nazionistisk vippemodel

Denne dynamik kan illustreres med en vippemodel. Så længe Nazi-Tyskland bliver opfattet som mere onde end Israel, og så længe Holocaust bliver opfattet som en større tragedie end Israels overgreb på palæstinenserne, så bevarer Israel tilstrækkelig moralsk kapital til at fortsætte den nutidige krigskriminelle undertrykkelse i Palæstina.

Det er derfor afgørende for Israels fortsatte offermagt, at historien om Holocaust bliver holdt i live. Denne dynamik er også vigtig for at opnå en dybere forståelse af, hvordan fænomenet ‘kontrolleret opposition’ fungerer i moderne politik.

Fra et zionistisk perspektiv kan offermagten i Holocaust-fortællingen trues på flere måder:

Der kan sås tvivl om faktuelle forhold om Holocaust via tilstedeværelse eller fravær af dokumenter, forhistorien om de 6 mio. ofre, selve begrebets konstruktion og betydning, vidneberetningers troværdighed og kemisk-fysiske analyser af gaskamre og kremeringskapacitet, etc. Enhver kritik af den type, eller simpel efterlysning af faktuel evidens, skal derfor hurtigt slås ned som ‘Holocaust-benægtelse‘. Logikken er: Enten tror man på hele den officielle historie, eller også er man en ond benægter. Den tredje vej findes ikke, prøver propagandaen at bilde os ind. Det er ikke legalt at være en evidensbaseret sandhedssøger om det emne. I flere ellers civiliserede lande kan man sågar i dag komme flere år i fængsel for at ytre sig kritisk om Holocaust.

Holocaust kan sammenlignes med endnu større folkemord i historien, hvoraf det største formentlig er europæernes folkemord på indfødte amerikanere (de såkaldte “indianere”). I følge den officielle historie blev 6 mio. jøder dræbt af nazisterne, mens hele 50 mio. indianere blev dræbt af europæerne, da de “opdagede”, dvs. invaderede og besatte Amerika. Den sammenligning vil også true europæernes uskyldige selvforståelse og dominans i det moderne USA samt den fortsatte undertrykkelse af den indfødte befolkning. Det er derfor tabu at tale om folkemordet på de indfødte amerikanere. Det er også tabu at tale om, hvem der stod for kidnapningerne, transporterne og salget af slaver fra Afrika til Amerika.

Holocaust kan sammenlignes med andre folkemord udført af jøder mod andre befolkningsgrupper. Jeg tænker her især på folkedrabet på 1,5 mio. kristne i Armenien i 1915-1918 og Holodomor-folkemordet (‘død via sult’) på 4 mio. mennesker i det, der i dag er Ukraine. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om de to folkemord udført af jøder. Disse folkemord med jødiske bagmænd gemt under andre etiketter bliver derfor forsøgt opslugt og opkøbt af den zionistiske pengemagt, så de via organisationer vendes til at fremme en opfattelse af Holocaust som det ondeste folkemord og dermed jøderne som dem, vi skal have mest ondt af, selvom jøderne har dræbt flere i folkemord, end de selv har fået dræbt. Dette er baseret på tal fra officielle, historiske kilder.

Nogen kunne finde på at påpege, at det ikke var hverken palæstinensere eller muslimer, der slog jøder ihjel under Holocaust, så det giver ikke logisk mening, at jøder som følge af Holocaust har ret til at hævne sig via det igangværende folkemord i Gaza. Skyld og straf kan ikke overføres på den måde, og selvom det var den samme befolkningsgruppe, så er det ulogisk og uretfærdigt at straffe efterkommerne for deres forfædres forbrydelser. Denne form for logisk tænkning skal derfor imødegås ved straks at blive stemplet som ‘hadefuld antisemitisme’, så fokus igen bliver rettet tilbage på jøderne som ofre og ikke som mordere.

Hvis du læser dette som en benægtelse af, at masser af uskyldige jøder blev dræbt af onde nazister før og under 2. Verdenskrig, så har du misforstået teksten.

Cover: Unsplash.com (Pascal Bernardon)

0
0
votes

Brugervurdering