I forlængelse af mit foredrag i lørdags kom jeg til at fornærme en fremmødt katolik. Mange ved, at jeg kritiserer judaisme og zionisme, men jeg kritiserer faktisk kristendom og kirkedom endnu mere.
Den fremmødte katolik mente, at jeg tog fejl i min kritik af den katolske kirke, og at jeg burde skrifte og bekende mine synder i den nærmeste katolske kirke. Jeg svarede, at det var han velkommen til at mene, hvorefter han gik.
Det største bedrag mod menneskeheden Den kristne kirke anført af den romersk-katolske kirke er efter min mening ansvarlig for et af de største bedrag mod menneskeheden ved et vende Jesus’ budskaber på hovedet og forvandle hans budskab til en magtinstitution.
Klarsynede Alan Watts forklarer i denne video, hvordan Biblen og kristendommen er et antispirituelt bedrag:
Jesus’ virkelige budskab var ikke, at han var Guds eneste søn. Hans sande budskab var, at han var én søn af Gud, ligesom du og jeg er en søn eller datter af Gud. Nutidens kristne vil formentlig svare, at den holdning er new age. Spørgsmålet er dog, om den holdning i virkeligheden ikke er old age forstået som det originale budskab fra Jesus, mens den romersk-katolske kirke og diverse afstikkere er den virkelige new age forstået som det forvrængede budskab om Jesus. Som hjælpetråd kan man indenfor spirituel efterforskning ligesom indenfor politisk efterforskning følge pengene og magten med dette spørgsmål: Hvem får flere penge og mere magt ud af den holdning? I det perspektiv står det klart, at den romersk-katolske kirke gennem historien har høstet ekstrem rigdom og magt ved at markedsføre opfattelsen af, at Jesus er Guds eneste søn, at vejen til Gud går gennem Jesus, at vejen til Jesus går gennem kirken, og at synd er noget, man kan betale sig fri for ved at betale penge til kirken. Det er simpelthen et gigantisk fupnummer!
Coverfoto: Unsplash.com (Annie Spratt)
0 0 votes
Brugervurdering