Sundhedsstyrelsens pressechef kan have haft en dårlig dag på Facebook. Det kan også være en helt bevidst kommunikationstaktik.
Sundhedsstyrelsens pressechef hedder Tina Guldmann Gustavsen. Efter udgivelsen af den nye dokumentarfilm ‘De forbudte bivirkninger‘ har flere delt linket til filmen på Sundhedsstyrelsens side på Facebook. I kommentarer på Facebook omtaler pressechefen filmen som “tåbelig”, ligesom hun kalder det at dele filmen som “idioti”. Hun fortsætter:
“HVIS, og jeg understreger “hvis”, der reelt set var tale om bivirkninger, tror de så ikke, at det var blevet opdaget? Hvor mange er blevet vaccineret i hele verden? Desuden er det i DK Lægemiddelstyrelsen, der holder øje med vacciner og registrerer indbretninger”
Spørgsmålet er om dette er ytringer fra en presset og arrogant pressechef, eller det er en velovervejet kommunikationstaktik. Det er svært at gennemskue.
Hvis det er en velovervejet taktik, så kan det være et forsøg på at appellere til hovedstrømmens opfattelse af, at alle, der er imod vacciner, herunder coronavacciner, er tossede konspirationsteoretikere, der har mistet jordforbindelsen og realitetssansen. Det er kommunikationsstrategisk set fornuftigt, hvis man logisk, rationelt set har en dårlig sag.
Det er dog under alle omstændigheder ikke en form for kommunikation, der fordrer god dialog mellem borgere, der opfatter sig som ofre for coronavaccinen og Sundhedsstyrelsen som den myndighed, der har det sundhedsfaglige ansvar her i landet. Det er i den forbindelse underordnet, at det er Lægemiddelstyrelsen, der registrerer indberetninger. Det er særligt underordnet, da Lægemiddelstyrelsen er finansieret af medicinalindustrien, så Sundhedsstyrelsen burde bl.a. af den grund overvåge Lægemiddelstyrelsen.
Det kan således være en bevidst taktik at skifte fokus fra saglig logos-appel til autoritetsbaseret etos-appel samt forvrænge patos-appellen i filmen til en myndighedstro patos-variant.
Cover: Unsplash.com (Towfiqu barbhuiya)
0 0 votes
Brugervurdering