Dokumentaren

– Helt utroligt! Fantastisk! lyder det fra graverjournalisten Christo Grozev over en krypteret telefonlinje, da TV 2 taler med ham kort efter prisuddelingen.

Men jubelråbet over den fornemme filmpris udebliver.

– Jeg har det så dårligt over, at jeg ikke kunne være til stede til prisuddelingen.

Det ville da også have været oplagt.

For Christo Grozev er hovedmanden bag afsløringerne i dokumentaren, der viser, at det var den russiske efterretningstjeneste, der forsøgte at dræbe oppositionspolitikeren og Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj med nervegiften novitjok. Ja, efterretningsmanden, der forgiftede Navalnyj, indrømmer selv mordforsøget. Men Grozev var en uønsket gæst til BAFTA-uddelingen.

Grozev udgør en offentlig sikkerhedsrisiko

Forklaringen fik Grozev tilbage en dag i begyndelsen af januar, da hans telefon ringede. Et opkald, der på et splitsekund ændrede hans liv.

I den anden ende af røret var CNN Films med en besked til ham fra BAFTA-komiteen – briternes svar på Oscar Akademiet: Britisk politi mente, at han udgjorde en offentlig sikkerhedsrisiko, og derfor trak de både hans og familiens invitation til prisuddelingen tilbage.

Men ikke nok med det.

Ifølge efterretninger fra tre europæiske lande var hans liv i overhængende fare på hele det europæiske kontinent. Så hvis han havde sit liv kært, skulle han blive, hvor han var, nemlig i USA, hvor han var rejst til på en tredagestur for at promovere ‘Navalny’-dokumentaren i opløbet til Oscar-uddelingen i marts, hvor filmen er nomineret.

Dømt til et liv med tre par underbukser

Så her er han stadig, strandet i USA, i eksil, alene, uden sin familie og langt væk hjemmefra – på ubestemt tid.

– Det er en helt ny situation for mig. Jeg har ingen vished om fremtiden. Jeg aner ikke, hvornår jeg ikke længere er i livsfare. Så jeg lever en dag ad gangen med en lille kuffert og bogstaveligt talt kun tre par underbukser. Jeg skulle jo kun have været afsted i tre dage.

Den nye virkelighed i eksil har han foreløbig affundet sig med.

– Der er dybest set ikke noget at stille op, når ens liv er truet af et styre, der har flere efterretningsagenter ude i Europa end noget andet land, siger Grozev.

Putin-styret vil have Grozevs hoved på et fad

Christo Grozev er officielt eftersøgt af Rusland. Men det er aldrig lykkedes hans advokater at finde ud af hvorfor. Selv er han dog ikke i tvivl om, hvorfor Putin-regimet ønsker hans hoved på et fad. 

– Jeg har afsløret, hvordan den russiske efterretningstjeneste FSB i otte tilfælde har forgiftet russiske oppositionspolitikere og sandsynliggjort, at de stod bag skuddrabet på Boris Nemtsov. Og FSB har det sidste og afgørende ord, når Putin-regimet beslutter, hvem der skal dø, og hvem der skal leve.

Grozev ser efterlysningen af ham som en form for livsforsikring.

– Hvis de vil dræbe mig, må det være en fejl, at jeg er officielt efterlyst af styret. Hvis man ønsker at dræbe en, er det vel klogest, at offentligheden ikke kender til planerne, siger Grozev.

I journalistiske og demokratisk sindede kredse verden over afføder Grozevs arbejde afgrundsdyb beundring. Ved brug af åbne kilder og indkøb af informationer fra databaser i Rusland har han afsløret bagmænd bag alt fra giftmord på russiske oppositionsfolk, nedskydningen af MH17-flyet over Ukraine og selve eksistensen af Putins overdådige hemmelige palads til informationer om den private kontroversielle hær Wagner-gruppen. Afsløringer af en så stor kaliber, at man kunne tro, at han samarbejder med nogle efterretningstjenester. Men det afviser Grozev over for TV 2.

– Alle kunne gøre det, jeg gør. Vi indsamler fakta og holder det op imod hinanden.

De seneste tyve år har han boet i Østrig. I de seneste år levede han under politibeskyttelse, fordi han havde identificeret den russiske efterretningsagent, der blev kendt skyldig i mordet på en tjetjensk oprører i en park i Tyskland.

Nye afsløringer på vej

Trods dødstrusler helmer Grozev ikke og arbejder videre med at afdække korruption og forbrydelser i Putins Rusland.

Den næste store afsløring kommer ud om et par uger: Den russiske efterretningstjeneste arbejder undercover i helt almindelige virksomheder i Europa. 

– Jeg er ikke bange. Frygt er en subjektiv følelse. Men jeg vurderer, at risikoen for, at jeg bliver myrdet, er over 50 procent, hvis jeg fortsætter mit liv, som da jeg boede i Europa og rejste frit rundt, overnattede på hoteller og mødtes med nye mennesker i et væk. Så det gør jeg ikke.

Særligt én ting martrer ham: familiens sikkerhed. De rejste ikke med til USA og er blevet hjemme i Østrig.

I gamle dage var der en uskreven regel om, at de russiske efterretningstjenester ikke gik efter familierne til regimemodstandere. Men det kan have ændret sig med krigen i Ukraine, mener Grozev.

– Jeg tør slet ikke nærme mig min familie. Det er den eneste måde, jeg kan beskytte dem på. Min familie bakker mig op i mit arbejde, men jeg kan ikke længere være sammen med dem. Det er det eneste, der er uacceptabelt ved min nuværende situation. Så spørg mig igen om en måned, om jeg stadig mener, at mit arbejde er prisen værd.

Grozev mener, at Putins dage er talte. Men hans fald afhænger af, om Putins trusler mod omverdenen virker.

– BAFTA’s udelukkelse af mig fra prisuddelingen er med til at forlænge Putins tid ved magten. For at sige det, at en journalist udgør en offentlig sikkerhedstrussel, skræmmer både folk generelt og den nære cirkel rundt om ham. De er som hyæner og venter kun på, hvornår de kan bide fra sig og komme til fadet. Men så længe han fremstår stærk, bider de ikke.