Home Sport Real-stjerner misser Liverpool-brag

Real-stjerner misser Liverpool-brag

2
0
real-stjerner-misser-liverpool-brag

Carlo Ancelotti må undvære to centrale spillere, når Real Madrid møder Liverpool i Champions League.

Real Madrid er presset på mandskab inden tirsdagens Champions League-kamp i Liverpool.

Midtbanespillerne Toni Kroos og Aurelien Tchouameni er således ikke i stand til at spille. De døjer begge med hver deres former for sygdom, skriver As, og derfor er de blevet hjemme i Spanien.

Det er selvsagt ikke, hvad træner Carlo Ancelotti havde håbet på, efter begge spillere også sad ude i weekendens LaLiga-kamp.

– Jeg er dog ikke bekymret, for vi har set gode ud med de spillere, der er kommet ind i stedet for Tchouameni og Kroos. Vi har stor tiltro til holdet, siger Ancelotti til klubbens hjemmeside.

Da Real Madrid vandt VM for klubhold den 11. februar, stillede Ancelotti op med Kroos, Tchouameni og Modric på den centrale midtbane. I de efterfølgende ligakampe har midtbanen bestået af Ceballos, Camavinga og Valverde (4-0 over Elche) og Modric, Camavinga og Ceballos (2-0 over Osasuna).

Benzema meldt klar

I den seneste kamp sad Karim Benzema også ude med en skade, men i modsætning til Kroos og Tchouameni er han meldt klar til tirsdagens kamp på Anfield.

– Han ser ud til at være i god form, og han starter inde. Han og resten af os er opsatte på at komme videre i Champions League. Minderne fra sidste år er stadig friske, siger Ancelotti med en henvisning til klubbens finalesejr over Liverpool.

I år mødes de to storklubber i 1/8-finalen, hvor der som altid spilles bedst af to kampe.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here