Home Nyheder Bekymring for spionage er baggrund for nye TikTok-anbefalinger

Bekymring for spionage er baggrund for nye TikTok-anbefalinger

2
0
bekymring-for-spionage-er-baggrund-for-nye-tiktok-anbefalinger

Center for Cybersikkerhed har i disse dage fokus på TikTok, som indsamler data i en stor omfang.

Appen TikTok indsamler data i et større omfang end andre sociale medier, og det forhøjer risikoen for spionage.

Sådan lyder det fra Mark Fiedel, chef for Cyberanalyse hos Center for Cybersikkerhed (CFCS).

– Jo flere rettigheder og adgange en app har på en telefon, desto flere sårbarheder kan det introducere, siger han.

Onsdag anbefalede Center for Cybersikkerhed, at kommuner og andre offentlige og private organisationer laver en risikovurdering af at bruge TikTok.

Sidste uge frarådede centret statslige ansatte at bruge TikTok på arbejdstelefonen.

Ifølge Mark Fiedel kan apps som TikTok indsamle oplysninger, der kan knytte en telefon til dens ejer. Derudover kan disse apps få adgang til kameraer samt indsamle lyd og videoer.

De kan også få adgang til tekniske oplysninger, som eksempelvis hvilke andre apps der er på telefonen.

– Summen af den information er ting, som vil være relevant i en spionagemæssig sammenhæng. Det er derfor, at vi taler om at højne sikkerheden for at mindske risikoen for spionage, fortæller Mark Fiedel.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here