Home Sport Spansk hold kræver ligaen suspenderet

Spansk hold kræver ligaen suspenderet

2
0
spansk-hold-kraever-ligaen-suspenderet

Elche fik en scoring godkendt mod Cadiz, selvom der var offside. Den kan blive afgørende i kampen for at undgå nedrykning.

Står det til Cadiz, skal LaLiga midlertidigt suspenderes.

De er så utilfredse med et mål, der blev godkendt i deres 1-1-kamp mod Elche 16. januar, at de nu har indgivet en klage til den administrative domstol for sport i Spanien, TAD.

Holdet skriver på sin hjemmeside, at de mener, at den bedste spanske række bør sættes midlertidig på pause, til klagen er behandlet.

Cadiz førte, indtil det udlignende mål blev scoret efter 81 minutter, men efterfølgende billeder har vist, at Elche-spilleren Ezequiel Ponce var offside i afleveringsøjeblikket.

Selvom scoringen blev tjekket af VAR, blev den ikke annulleret.

Dommeren har undskyldt for fejlen, og det er med god grund. Scoringen kan således vise sig at blive fatal, da Cadiz kæmper for at undgå nedrykning.

Holdet ligger i øjeblikket lige over nedrykningsstregen, men der er kun to point ned til den forkerte side.

Stillingen i bunden af LaLiga

  • 16. Cadiz – 25 point
  • 17. Valladolid – 24 point
  • 18. Valencia – 23 point
  • 19. Getafe – 22 point
  • 20. Elche – 9 point

Allerede kort efter kampen viste klubben sin utilfredshed. Her offentliggjorde de et skriv, hvori de krævede, at kampen skulle spilles færdig fra det 81. minut uden scoringen talte.

LaLiga har i skrivende stund ikke reageret.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here