Home Sport Dortmund vinder topopgør

Dortmund vinder topopgør

2
0
dortmund-vinder-topopgor

Med en 2-1 sejr over RB Leipzig spillede Borussia Dortmund sig fredag på førstepladsen i Bundesligaen.

Titelkampen i den tyske Bundesliga forbliver åben på vid gab, efter at Borussia Dortmund fredag aften spillede sig til tops med en sejr over RB Leipzig.

Borussia Dortmund vs. RB Leipzig

21

FT

Resultatet betyder, at Dortmund har tre point ned til de forsvarende mestre, Bayern Munchen, på andenpladsen.

Bundesliga

Bundesliga
Position Holdnavn K V U T F I +/- P
1 Borussia Dortmund 23 16 1 6 47 28 +19 49
2 Bayern München 22 13 7 2 64 21 +43 46
3 Union Berlin 22 13 4 5 35 27 +8 43
4 RB Leipzig 23 12 6 5 46 29 +17 42
5 Freiburg 22 12 5 5 35 32 +3 41
6 Eintracht Frankfurt 22 11 5 6 43 31 +12 38

Sådan forløb kampen

Julian Brandt gav efter 13 minutter en forsmag på, hvad der skulle gå hen og blive et intenst opgør.

Han bragte Dortmund foran, men måtte se målet blive underkendt, da han selv havde hånd på i opspillet.

Der skulle dog kun gå få minutter, før Dortmund scorede igen – denne gang uden protester fra VAR.

Marco Reus blev efter 20 minutter nedlagt i straffesparksfeltet af Leipzig-målmanden Janis Blaswich og konverterede selv muligheden fra 11-meter-pletten til en scoring.

Kort før pausen udbyggede den tidligere Liverpool-spiller Emre Can føringen til 2-0, da han sendte et velplaceret spark op i målets venstre hjørne.

Svensk scoring

I anden halvleg pressede RB Leipzig intenst på for en reducering, men Dortmund-defensiven stod godt imod.

Det var dog kun lige indtil det 73. minut, hvor en veltimet aflevering fra David Raum snød Dortmund-forsvaret og spillede Emil Forsberg fri til højre for målet.

Svenskeren kunne nemt glide bolden ind til 1-2.

Danske Yussuf Poulsen var kommet ind kort tid før scoringen, men han formåede ikke at hjælpe Leipzig til en uafgjort.

Det var den tidligere Chelsea-spiller Timo Werner særdeles tæt på at gøre fire minutter inde i overtiden, men hans skud fra højre side blev blokeret tæt på stregen af en forsvarsspiller.

På det efterfølgende hjørne var Forsberg ved at score igen og sikre Leipzig ét point, men Alexander Meyer i Dortmund-målet parerede hans kraftfulde skud.

Bayern Munchen får chancen for på målscore igen at tage førstepladsen lørdag aften, når holdet tager på besøg hos VfB Stuttgart.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here