Den forventede levealder i Rusland er på niveau med levealderen i det fattige og katastroferamte Haiti.
Krig, pandemi, alkoholmisbrug og masseudvandring har de seneste tre år medført, at Rusland har mistet to millioner flere mennesker end normalt.
En demografisk tragedie i Rusland er taget stadig mere til under præsident Vladimir Putin.
Den forventede levealder for 15-årige russiske drenge er faldet med fem år i dette årti og ligger på samme niveau som Haiti, et land præget af ekstrem fattigdom, naturkatastrofer og bandevold, skriver The Economist.
Russiske mænd dør ifølge officiel statistik seks år tidligere end mænd i Bangladesh og 18 år tidligere end mænd i Japan.
Flere kvinder end mænd tilbage
Og kønsbalancen bliver stadig mere skæv, når unge mænd enten dør i krig eller flygter fra landet. Fødselstallene er i forvejen rekordlave. I april 2022 var antallet af fødte russere nede på samme niveau, som under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Ifølge vestlige medier menes op imod 200.000 russiske soldater at have mistet livet under krigen i Ukraine.
Og mellem 500.000 og en million er flyttet til udlandet for at undgå krigen. For eksempel rejste 10 procent af landets IT-arbejdere – de fleste af dem unge mænd – ud af landet i 2022 ifølge tal fra det russiske informationsministerium.
Der er i dag 10 millioner flere kvinder end mænd i Rusland.
Vanskeligheder for Putins regime
Men krigen har kun forværret en dyb demografisk krise, der har præget Rusland i gennem tre årtier. Ifølge The Economist er Rusland nu på vej ind i en demografisk undergangsspiral.
I 1994 nåede landets befolkning op på 149 millioner mennesker. Derefter er det kun gået nedad. Hvis udviklingen fortsætter på samme måde, kan den russiske befolkning være nede på 120 millioner om 50 år, viser beregninger fra FN.
Under pandemien i 2020 og 2021 blev den russiske befolkning formindsket med 1,3 millioner mennesker. Der døde 1,7 millioner flere russere, end der blev født.
Der findes ingen pålidelige tal for, hvor mange der døde med covid-19.
Ifølge The Economist betyder udviklingen i første omgang, at det bliver vanskeligere for Putins regime af gennemføre store mobiliseringer til krigen. Og på længere sigt bliver Rusland et mindre, et dårligere uddannet og fattigere samfund, hvor man dør i 60-års-alderen, og hvor unge mennesker flygter til udlandet.
Det er i dag kun i fattige områder med en lav andel af en etnisk russisk befolkning, at kvinder i gennemsnit føder flere end to børn, hvilket kræves for at opretholde et stabilt befolkningstal. Dermed er det ikke kun en ren demografisk krise, Rusland gennemgår.
Landet går mod et varigt skifte med en mere mangfoldig befolkning og en mindre andel etniske russere, som traditionelt har domineret politisk, økonomisk og socialt.
