Home Sport Ti nøglemomenter mellem Vingegaard og Pogacar

Ti nøglemomenter mellem Vingegaard og Pogacar

2
0
ti-noglemomenter-mellem-vingegaard-og-pogacar

Ud af de seneste 50 indbyrdes løbsstarter er Tadej Pogacar sluttet foran Jonas Vingegaard 40 gange.

Se Paris-Nice på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Endelig er vi ved at være der igen.

Frosten aftager, solen hænger lidt længere, og der er konsekvent flere varmegrader end valgmuligheder i din manuelle gearboks.

Og så bliver der for alvor sat fut i cykelsæsonen, når Paris-Nice blænder op for årets første større etapeløb.

Det bliver samtidig det første og eneste møde mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar inden Tour de France til sommer.

Herunder har vi samlet ti højdepunkter fra de seneste års seværdige rivalisering mellem de to cykelstjerner.

  1. 2021


    1. Vingegaard tvunget ud af skyggen

      Jonas Vingegaard overtager endegyldigt kaptajnrollen hos Jumbo-Visma fra skadede Primoz Roglic, der har udspillet sin rolle. 

      Det bliver noget af en ilddåb, hvor Vingegaard mister 3.20 til Tadej Pogačar på den sidste kategori 1-stigning og herefter er 5 minutter efter i klassementet. Roglic slutter over en halv time efter og udgår den følgende morgen. 


    2. Vingegaard viser tænder

      På etapens anden tur over Mont Ventoux sætter Jonas Vingegaard et angreb ind på favoritterne, hvor kun Tadej Pogačar kan følge med. Dog kun for en stund inden også førertrøjen må give slip på den 24-årige dansker. 

      Vingegaard bliver hentet igen på nedkørslen mod målstregen, men han kravler op på den samlede tredjeplads og får for alvor vist, at han ikke er til at spøge med. 


    3. Pogačar slår Vingegaard for anden dag i træk

      To dage i træk – på 17. og 18. etape – foregår finalen på en stigning udenfor kategori. Begge dage vinder Tadej Pogačar med Jonas Vingegaard lige bag sig på andenpladsen.

      Den samlede sejr er praktisk talt væk for danskeren, der til gengæld viser igen og igen, at han altså er den eneste af de øvrige favoritter, der kan hænge på, når sloveneren skruer op til allersidst. Vingegaard forsvarer samtidig sin samlede andenplads foran Richard Carapaz.

  2. 2022


    1. Vingegaard på podiet i Pogačar-show

      Tadej Pogačar cementerer sin flyende start på sæsonen med et soloshow på en dag, der slutter med to stigninger udenfor kategori. Sloveren stikker af fra Vingegaard og de øvrige konkurrenter på den sidste stigning og vinder med over et minut. 

      Jonas Vingegaard bliver nummer to på etapen efter blandt andet at have sat Remco Evenepoel til vægs, og han ender også som toer i klassementet.


    2. Vingegaard er marginaler fra sejren på første bjergetape

      Tourens første bjergdag slutter på toppen af den stejle La Super Planche des Belles Filles.

      Vingegaard er flyvende og ligner en etapevinder, men på de absolut sidste meter sniger Tadej Pogačar sig forbi og vinder for anden dag i træk. 

      Vingegaard går dog op på den samlede andenplads, 35 sekunder efter sloveneren.


    3. Vingegaard i gult

      Magtbalancen tipper halvvejs gennem Tour de France. 

      Jonas Vingegaard angriber på den sidste stigning få kilometer fra mål, og Tadej Pogačar kan ikke længere følge med.

      Vingegaard ruller over stregen til karrierens første etapesejr i Tour de France, og sejren blev så stor – 2.51 ned til Pogačar på sjettepladsen – at danskeren overtager den gule føretrøje med over to minutter ned til forfølgerne. 


    4. Vingegaard alene på bjerget

      En af de vel nok mest mindeværdige Tour de France-etaper nogensinde set med danske briller. 

      På løbets sidste store bjergetape er det endnu engang Tadej Pogačar mod Jonas Vingegaard – som det også var dagen forinden, hvor sloveneren vandt.

      Men ikke i dag.

      Med sublim hjælp fra Wout van Aert får Vingegaars rystet Pogačar af sig og ruller alene over stregen på Hautacam med over et minut at give af.

      Tidligere på etapen undgik danskeren på mirakuløs vis et styrt, mens Pogačar var en tur i asfalten. Herefter opstod der et smukt moment, hvor Vingegaard ventede på sin modstander, der kvitterede med et taknemmeligt håndtryk, inden det igen blev game on.


    5. Tårevædet triumf

      En enkeltstart på 40,7 kilometer er det eneste, der rent sportsligt står mellem Jonas Vingegaard og den samlede sejr i Tour de France. 

      I stedet for at forsvare den sikkert hjem træder danskeren ud for at vinde, og han er hurtigst af alle på første mellemtid. Vingegaard ender med at være hurtigere end Tadej Pogačar og kun langsommere end holdkammeraten Wout van Aert.

      Resultatet af de seneste ugers arbejde fik efterfølgende tårene frem, som det fremgår i videoen herover.


    6. Vingegaard eksploderer i stor Pogacar-triumf

      Årets sidste duel mellem de største stjerner ender som en fuser for Jonas Vingegaard. 

      I monumentet Lombardiet Rundt slipper Tadej Pogačar afsted i finalen og ender med at vinde foran Enric Mas. Vingegaard rammer ikke det afgørende angreb knapt 20 kilometer fra mål og rullede over stregen som nummer 16 i forfølgergruppen. 

  3. 2023


    1. Stærk sæsonstart

      Jonas Vingegaard kommer til Frankrig med en suveræn sejr i spanske etapeløb O Gran Camiño, hvor han vandt tre ud af tre fuldendte etaper, efter den første etape blev afbrudt på grund af vejret.

      Mindst lige så suveræn var Tadej Pogačar i Andalusien Rundt, hvor han vandt tre ud af fem etaper på vej mod den samlede sejr foran blandt andre Mikel Landa, Enric Mas og Tao Geoghegan Hart.

På Jumbo-Visma får Vingegaard under Paris-Nice selskab af et ganske stærkt hold bestående af Rohan Dennis, Olav Kooij, Tobias Foss, Nathan van Hooydonck, Edoardo Affini og Jan Tratnik.​

Pogacar får mulighed for at trække på UAE-holdkammeraterne Mikkel Bjerg, Matteo Trentin, Domen Novak, Tim Wellens, Felix Großschartner og Rui Oliveira.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here