Russerne forventes at leve væsentligt kortere end for blot fire år siden, og det er udtryk for, at store problemer hersker i landet, mener eksperter.
Russerne får færre børn, mange tager flugten ud af landet, og flere russere dør også tidligere end normalt.
De demografiske udfordringer i Rusland hober sig op, og den forventede levealder for befolkningen er faldet med knap fire år siden 2019.
Både pandemi, krig og udvandring har skabt voldsomme forandringer i landet, hvor der i dag er ti millioner flere kvinder end mænd, og mændenes forventede levealder i 2021 blot var 64,2 år ifølge FN’s befolkningsprognose.
Og det er ”katastrofalt” og ”chokerende”, at faldet i den forventede levealder er så markant, lyder det fra lektor Ilya Kashnitsky, der har russisk baggrund, forsker i demografi og underviser på Syddansk Universitet.
Han forklarer, at de værste fald i forventet levealder normalt plejer at være på et knap halvt år, og det for eksempel sker under meget voldsomme influenzasæsoner.
– Under covid så vi det største fald i den vestlige verdens forventede levealder siden Anden Verdenskrig. I Rusland står det endnu værre til. Et fald i forventet levealder på fire år er simpelthen enormt, siger han.
Netop covid-19 har spillet en afgørende rolle i den russiske overdødelighed, mener Ilya Kashnitsky, som kalder håndteringen af pandemien fra Vladimir Putins regering forfærdelig.
– I 2020 var det i bund og grund covid, der trak den forventede levealder ned. I 2021 fik Vesten vaccineret meget af sin befolkning, og det udraderede nærmest covid som faktor i overdødeligheden. Men i Rusland er faldet i forventet levealder altså så markant også på grund af deres fejlslagne vaccinekampagne, siger han.
Krigens unge ofre
Coronavirussen ramte bredt i befolkningen i de lande, der anses som udviklede, og øgede ifølge Ilya Kashnitsky dødeligheden helt generelt i verden.
Den russiske dødsrate er dog enorm sammenlignet med eksempelvis Danmark, når man udelukkende kigger på antallet af dødsfald relativt til befolkningsstørrelsen, mener Ilya Kashnitsky.
I Danmark ligger den på 9,5 per 1000 indbyggere mod 16,3 per 1000 indbyggere i Rusland.
Samtidig er antallet af fødsler på sit laveste niveau siden Anden Verdenskrig, hvilket betyder, at befolkningen decideret er ved at skrumpe, forklarer han.
Den helt essentielle forskel i dødeligheden mellem Rusland og Danmark er også, at de danske dødsfald oftest er blandt ældre mennesker, mens de hos russerne er blandt meget yngre dele af befolkningen, siger han.
– Da Rusland startede den her uforklarlige krig mod Ukraine, så fik det den forventede levealder til at falde endnu mere. Putin sender landets fattigste unge mænd fra landdistrikterne i krig for at dø, fordi de er loyale og ikke vil gøre oprør mod regeringen, lyder det.
De mange problemer i Rusland har medført, at der i dag er knap en million færre mennesker i Rusland end for to år siden, hvor der boede 145,6 millioner mennesker i landet.
Mens 200.000 russere enten er blevet dræbt eller såret under krigen ifølge vestlige efterretningstjenester, er det dog ikke kun på slagmarken, at den russiske befolkning lider tab. For krigen har også skabt en flygtningestrøm af russiske mænd i kampdygtig alder, som ikke ønsker at kæmpe i Ukraine, skriver The Economist.
Det er særligt mennesker med højere uddannelse, der flygter, og det øger presset på de i forvejen udsatte russere, mener Ilya Kashnitsky.
– Der er en sindssygt stor klasseforskel i den socioøkonomiske dødelighed i Rusland, og det går ud over særligt etniske minoriteter og fattige russere, som begge er i risiko for at dø tidligere. Der er diskrimination mod socialt belastede russere, som ikke har andre muligheder end at drage i krig, siger han.
Forsvar over sundhed
En opremsning af situationen i Rusland lyder nærmest, som at fanden forsøges malet på væggen.
Befolkningen dør tidligere, mænd flygter fra landet, og så er antallet af fødsler historisk lavt.
Men indtil for ganske nylig gik det sådan set ret godt for Rusland, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel.
– Der er mange faktorer på spil i Rusland. De har forsøgt i en del år at hæve levestandarden og haft held med det, og så tager den nu et dyk igen. Det skyldes blandt andet pandemien. Det skyldes krigen, og at man generelt har bortprioriteret sundhedssektoren, siger han til TV 2.
Det øgede fokus på krig og forsvar har bragt landets sundhedssektor i dårlig forfatning, og det rammer alle samfundslag, fordi sundhedssektoren simpelthen nedprioriteres til fordel for militære investeringer, siger Flemming Splidsboel:
– Der er overdødelighed blandt de helt små, nyfødte børn på grund af et dårligt sundhedssystem. Så går mange russere gennem livet med dårlig kost, rygning og alkohol, ligesom der er en hel del arbejdsulykker og andre typer ulykker, som rammer særligt russiske mænd, men også kvinder.
Men hvad gør man så fra russisk side for at modarbejde den negative kurve? Ikke meget, lyder det fra Flemming Splidsboel, som siger, at det kræver mere hjælp til særligt de fattigste russere.
– Der er en stor del af russerne, som lever rigtig, rigtig hårdt, og de er jo først og fremmest ramt af det her. De skal løftes op på en helt anden måde, men der er ikke rigtig nogen politisk bevægelse for at hjælpe dem, siger han.
Ruslands forventede levealder er i dag på niveau med det ekstremt fattige og katastroferamte land Haiti, der betegnes som et udviklingsland. Og den betegnelse passer efterhånden fint på Rusland, mener Flemming Splidsboel.
