I januar var to efterforskere på øen for at lede efter spor fra et udenlandsk skib. Tyske medier kæder det sammen med Nord Stream-sabotage.
På Danmarks østligste ø går snakken blandt de knap 100 beboere.
Har Christiansø spillet en central rolle i forhold til sprængningerne af Nord Stream-rørledninger i september?
Det sker efter, at tyske medier har skrevet at en båd, der lagde til på Christiansø i dagene omkring sprængingen af Nord Stream-rørledningerne i september 2022, har været i efterforskernes søgelys.
Nu bekræfter kilder på Christiansø overfor TV 2, at dansk politi i januar var på øen og spurgte efter et udenlandsk skib.
– Vi undrede os meget over, hvorfor politiet var herovre, og hvad de præcist ledte efter, dengang vi i januar havde besøg af to kriminalbetjente. Nu ved vi hvorfor. Og det er en meget uhyggelig tanke, hvis der har været et skib lastet med sprængstoffer herovre på vores fredelige ø, og vi på den måde har været en brik i et storpolitisk spil, siger Anne Marie Kofoed, som arbejder i kiosken på Christiansø.
Ofte mange lystsejlere i havnen
Da to efterforskere besøgte 18. januar Christiansø, fik beboerne ikke at vide, hvorfor politiet spurgte ind til skibe, der var anløbet i havnen i september. Det siger øens administrator Søren Thiim Andersen.
– Politiet havde allerede henvendt sig i december. Her spurgte de til oplysninger om et udenlandsk skib, der skulle have ligget i havnen den 16.-19. september, siger han.
Derefter blev der lagt et opslag op på øens Facebook-side, hvor folk kunne melde sig, hvis de havde oplysninger af interesse for politiet. Og den 18. januar kom de to politifolk over med færgen for at tale med folk.
– Politiet var her på øen i tre timer. Her kiggede de på vores oplysninger fra havnen om, hvilke skibe der var anløbet. Så tog de ud og talte med nogle af de beboere, som har svaret på Facebook-opslaget, at de måske havde nogle billeder eller andre informationer om skibe i havnen de pågældende dage. Men jeg ved ikke, om politiet fik noget med hjem, de kunne bruge. I det hele taget fik vi ikke rigtig noget at vide om, hvorfor de havde brug for de her oplysninger, siger Søren Thiim Andersen.
Han forklarer, at der i september ofte er 20-30 skibe i havnen – primært lystsejlere.
– Dengang politiet var her, gisnede vi om, hvorvidt det kunne have noget med Nord Stream-eksplosionerne at gøre. Nu hvor historien er ude på danske og udenlandske medier, skal jeg nok love for, at snakken går. Og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe alt det vi kan, siger Søren Thiim Andersen.
Senest har den tyske anklagemyndighed bekræftet, at de har ransaget en båd, der mistænkes for at være involveret i Nord Stream-eksplosionerne.
Ifølge tyske medier og New York Times fortæller efterforskningskilder, at en pro-ukrainsk gruppe muligvis står bag angrebet på de i alt fire rørledninger. Tyske medier skriver, at der skulle være tale om en ukrainsk ejet båd med dykkere og sprængstoffer ombord, som er brugt til sprængningerne den 26. september sidste år. Historierne er baseret på unavngivne kilder, og endnu har hverken politiet i Sverige, Tyskland eller Danmark bekræftet oplysningerne.
Københavns Politi oplyser, at de ikke har kommentarer til sagen.
Alle benægter, at de står bag
Hidtil har der især været spekulationer om, at Rusland står bag angrebet på Nord Stream. Andre har peget på USA og andre igen på Ukraine. Alle tre lande benægter, at det skulle være tilfældet.
I et svar til TV 2 efterlyser den russiske ambassadør i København, Vladimir Barbin, at der bliver lavet en international efterforskning i FN-regi.
– Denne type ubekræftede oplysninger har til formål at fjerne opmærksomheden fra det faktum, at vestlige lande konsekvent er imod russisk deltagelse i deres efterforskning af eksplosionerne og identificering af gerningsmænd.
Den russiske ambassade skriver, at omfanget af sabotagen “indikerer mulig involvering af statslige strukturer”.
Desuden skriver ambassadør Barbin, at Rusland flere gange har rakt ud til de danske myndigheder.
– Rusland har gentagne gange tilbudt Danmark at etablere et samarbejde om efterforskningen af eksplosionerne af gasledningerne, men har hver gang fået en kategorisk afvisning. Danmark har også afvist et tilbud om juridisk bistand fra anklagemyndigheden I Rusland.
Ifølge den russiske ambassadør er angrebet på Nord Stream at sammenligne med international terrorisme.
