Home Sport Conte erkender fyringstrussel

Conte erkender fyringstrussel

2
0
conte-erkender-fyringstrussel

Tottenham blev onsdag slået ud af Champions League efter et samlet 1-0-nederlag til AC Milan.

Antonio Contes fremtid er uvis – og forholdsvis dyster.

Onsdag spillede hans hold, Tottenham, den tredje kamp i træk uden at score, og efter at være blevet slået ud af Champions League måtte den italienske træner forholde sig til sin fremtid.

Selvom han ikke var meget for det.

– Det er ikke den rette dag at tale om min fremtid. Jeg har en kontrakt med Tottenham, og klubben kender udmærket mine tanker. Vi mødes efter sæsonen, hvor vi træffer en beslutning, sagde han på det officielle pressemøde.

Over for italiensk tv var han mere ærlig.

– Min kontrakt udløber i juni. Vi må se – de kan fyre mig inden sæsonafslutningen. Hvem ved? Måske er de skuffede, sagde Conte ifølge The Athletic.

De bedste hus, men med dårlige møbler

Onsdag spillede Tottenham 0-0 mod AC Milan hjemme på Tottenham Hotspur Stadium. Et relativt nyt og imponerende byggeri, der jævnligt fremhæves som et symbol på klubbens prioriteter. Senest da man offentliggjorde planerne om en gokart-bane og et flerårigt samarbejd med Formel 1. Der spilles også NFL-kampe på klubbens hjemmebane, mens tilhængerne ønsker sig lidt mere aktivitet omkring spillertruppen.

– Man kan have det bedste hus, men hvis møblerne inden i ikke er de bedste, er det irrelevant, som den tidligere Tottenham-spiller Danny Rose siger til Sky Sports efter onsdagens CL-exit.

– Jeg hørte for nylig formand Daniel Levy sige noget om, at tilgangene ikke har været gode. Det er bizart. Jeg sagde noget lignende for seks år siden og fik en bøde på to ugers løn. Nu her vi her igen, og jeg synes, alle bør holdes til ansvar, tilføjer Rose om skuffelsen mod Milan.

Med 0-0 på hjemmebane røg Tottenham ud af Champions League i 1/8-finalen. Dermed har Spurs fået en ualmindelig kedelig start på marts:

  • 1. marts: 0-1-nederlag til Sheffield United i FA Cuppen
  • 4. marts: 0-1-nederlag til Wolves i Premier League
  • 8. marts: 0-0 mod AC Milan – dermed samlet 0-1-nederlag og CL-exit

Tottenham spiller igen lørdag eftermiddag, hvor Nottingham Forest kommer på besøg i Premier League.

Premier League

Premier League
Position Holdnavn K V U T F I +/- P
1 Arsenal 26 20 3 3 59 25 +34 63
2 Manchester City 26 18 4 4 66 25 +41 58
3 Manchester United 25 15 4 6 41 35 +6 49
4 Tottenham 26 14 3 9 46 36 +10 45
5 Liverpool 25 12 6 7 47 28 +19 42
6 Newcastle 24 10 11 3 35 17 +18 41

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here