Home Sport – Han er træls at køre imod, siger Vingegaard om Pogacar

– Han er træls at køre imod, siger Vingegaard om Pogacar

2
0
–-han-er-traels-at-kore-imod,-siger-vingegaard-om-pogacar

Jonas Vingegaard ramte ikke dagen, da Tadej Pogacar endnu engang satte tingene på plads på 7. etape af Paris-Nice.

Jonas Vingegaard forsøgte at hænge på og efter at have kæmpet sig tilbage i en omgang elastisk cykelsport, forsøgte danskeren at angribe og sætte sloveneren til sidst.

Det lykkedes ikke, og den suveræne slovener, der er Vingegaards største rival, satte både danskeren og David Gaudu.

Danskeren letter blot på hatten efter endnu en flot slovensk præstation.

– Han er træls at køre imod, fordi han er så god. Spøg til side – han er en rigtig dygtig cykelrytter. Jeg har virkelig meget respekt for ham, han er god og fortjener de to sejre, han har fået indtil videre. Jeg skal gøre mit bedste for at slå ham, siger Jonas Vingegaard til TV 2 SPORT.

– Jeg synes ikke, at jeg havde de allerbedste ben. Så hver gang, de angreb, måtte jeg køre i mit eget tempo.

– Jeg kom tilbage hver gang, og til sidst tænkte jeg: “Hvorfor ikke bare prøve et eller andet.” Hvis de begyndte at spurte, ville jeg ikke vinde, så jeg tænkte, det var bedre at prøve et eller andet.

Udmærket for en dårlig dag

Jonas Vingegaards form er ikke der endnu, hvor den var under sidste års Tour de France.

De famøse diamanter i benene var heller ikke til at finde på 7. etape, men Jonas Vingegaard er overordnet tilfreds.

– Jeg havde håbet på, at det var bedre, men for en dårlig dag synes jeg, at det var meget godt. Det var okay.

– Jeg er på rette vej. Jeg er der ikke endnu, formen mangler stadig lidt. Der er noget arbejde at gøre op til Tour de France.

Perfekt udfald for Pogacar

Selv når han fører og egentlig blot skal forsvare sin føring, blæser Pogacar til angreb.

Han kan simpelthen ikke lade være, og denne gang var det med godt og vel seks kilometer igen, at sloveneren gjorde væsen af sig.

– Det var en smule tidligt (at angribe, red.), men jeg ville ikke have for mange med i front. Det ville være mindre start-stop på den måde, og i sidste ende gik det perfekt, og lige som jeg havde håbet, siger Pogacar.

– Jeg synes, det var den første varme dag i år. INEOS lagde mange kræfter i løbet på midten af etapen, og til sidste stigning var alle lidt døde. I dag var helt sikkert en af de hårdeste kampe for sejren.

– I morgen er endnu en hård dag. Den hårdeste i hele Paris-Nice, men stigningerne er bedre for mig i morgen. Vi vil forsøge at forsvare trøjen bedst muligt.

Den sidste etape byder på 118 kuperede kilometer, og det er den sidste mulighed for Gaudu og Vingegaard, hvis de skal fravriste Pogacar den samlede sejr.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here