Ifølge en dansk ekspert med speciale i Wagner-gruppen skal vi næppe tage udmeldingen seriøst. Men der kan ligge andre signaler i den.
Lederen af den russiske lejehær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, har politiske ambitioner.
Det siger han i en ny video, som er blevet delt på Wagner-gruppens sociale medier.
– Nu kommer der en meget vigtig erklæring, som vil overraske alle russere og hele verden. Jeg springer ud som politiker. (…) Jeg har netop nu fået politiske ambitioner, når jeg ser på alt omkring mig. Jeg har besluttet mig for at stille op til præsidentvalget i 2024, siger Prigozjin.
– Til posten som præsident i Ukraine, tilføjer han efter en kort pause.
Russeren fortæller videre, at han forventer, at hans modkandidater vil være den nuværende præsident, Volodymyr Zelenskyj, og forgængeren på posten, Petro Porosjenko.
– Hvis jeg vinder valget og bliver præsident i Ukraine, så bliver alt godt. Så vil granater blive overflødige, siger Wagner-lederen.
Skjulte ambitioner?
Der har de seneste måneder været spekuleret om, at den omstridte Wagner-leder havde et ønske om at gå ind i politik – og måske endda ville udfordre Vladimir Putin som russisk præsident.
Anton Herashchenko, der er rådgiver for den ukrainske indenrigsminister, tolker Prigozjins nye video i den kontekst.
– Prigozjin siger, at han vil stille op som præsident i Ukraine i 2024. Den erklæring har til formål at aflede opmærksomheden fra hans politiske ambitioner i Rusland, hvor han drømmer om at komme til magten og potentielt være Putins afløser, skriver han på Twitter.
I 2024 er der foruden valget i Ukraine også præsidentvalg i Rusland.
Derfor er Prigozjins lille kunstpause i videoen næppe tilfældig, vurderer Niklas Rendboe, der er projektforsker hos Forsvarsakademiet med speciale i Wagner-gruppen.
– Vi har set før, at Prigozjin laver politisk kommunikation med en stor portion humor, og her leger han åbenlyst med spekulationerne om, at han skulle være en mulig rival til Putin. Først antyder han, at han er det, og så siger han, at det er som præsident i Ukraine. Men hvordan skulle han nogensinde blive det? siger Niklas Rendboe.
Kan ikke stille op i Ukraine
Umiddelbart lever russeren på ingen måde op til de ukrainske valgloves krav for at være præsidentkandidat.
Her gælder det, at man skal:
- Være ukrainsk statsborger
- Mindst være 35 år på valgdagen
- Have stemmeret
- Tale det officielle sprog (ukrainsk)
- Have boet i Ukraine de seneste ti år
Ifølge Niklas Rendboe skal vi derfor næppe tage Prigozjins udmelding seriøst. Alligevel er videoen, hvor russeren taler om politiske ambitioner, ikke uinteressant.
– Det er et lidt risikabelt træk, og han skal nok passe på, for Prigozjin leger her med et tema, som han allerede har mange fjender over, forklarer Rendboe.
Magtkamp med forsvarseliten
Ifølge iagttagere er opfattelsen i det etablerede forsvar i Rusland, at Wagner-lederen er blevet for magtfuld.
Prigozjins private hær af lejesoldater har indtil nu spillet en vigtig rolle på slagmarken i Ukraine, hvor de er blevet billedet på de blodige kampe i byen Bakhmut.
Men meget tyder på, at der lige nu udspiller sig en regulær magtkamp mellem Wagner-lederen og den russiske forsvarselite.
Prigozjin har beskyldt det russiske forsvar for at begå forræderi mod hans hær ved blandt andet at nægte at give dem ammunition.
Omvendt går der rygter om, at Prigozjin er ved at blive frosset ude af krigsindsatsen, og i denne uge kom det frem, at Prigozjins repræsentant havde mistet sin adgang til hovedkvarteret for Ruslands operation i Ukraine.
Ideen om det nye Wagner
For nyligt offentliggjorde Prigozjin en anden video, hvor han gjorde sig tanker om fremtiden for Wagner-gruppen.
Her talte han om, at Wagner skal “genstartes” og ændre formål til at være en hær med en ideologi.
– Det er super interessant og virkelig noget, hvor jeg som observatør spidser ører. Når han begynder at tale om Wagner som nærmest en nationalistisk folkebevægelse, så kan det handle om, at han forsøger at veksle noget af sin magt til en politisk titel, mener Niklas Rendboe.
I dag står Jevgenij Prigozjin mindre sikkert over for sine formodede modstandere i den russiske forsvarselite, der har en politisk platform.
– Derfor har det været oplagt, at han skulle gå efter et embede og en politisk platform, så de ikke så nemt kan isolere ham, forklarer Rendboe.
