Sydkoreanerne er blandt verdens mest arbejdsomme folk. Alligevel giver nyt forslag anledning til store frustrationer, fortæller korrespondent.
Mens store dele af Vesten flirter med ideen om en kortere arbejdsuge, går Sydkorea i den modsatte retning.
Landets konservative regering har nemlig nu foreslået, at loftet for ugentlige arbejdstimer øges fra 52 til 69. Og det har skabt røre blandt befolkningen, der ellers er kendt for sin særdeles høje arbejdsmoral.
– Der er ikke noget, der hedder work-life-balance i Sydkorea. Du får fra barnsben banket ind i hovedet, at du skal ofre dig for dit firma, din familie og dit land. Men det her forslag bliver bestemt ikke modtaget godt, siger Malene Jensen, der er bosat i hovedstaden Seoul og korrespondent for Politiken.
Lyder godt på papiret
Regeringen med præsident Yoon Suk Yeol i spidsen argumenterer for, at den højere, lovlige arbejdstid per uge kan øge fleksibiliteten og friheden for alle arbejdsmarkedets parter.
For de nuværende regler ”begrænser både arbejdstageres og virksomheders valg”, lyder det ifølge Washington Post fra ministeren for arbejde, Lee Jung-sik.
Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel
Malene Jensen, korrespondent hos Politiken
Med det nye forslag kan man i stedet arbejde meget, når der er brug for ens indsats, og derimod holde fri, når der ikke er.
Samtidig vil regeringen indføre et loft over antallet af arbejdstimer per måned, per kvartal og per år, så den samlede arbejdsbyrde ikke bliver højere, end den er i dag – og derudover vil man maksimalt kunne have tre arbejdsuger i træk med mere end 60 timer.
På papiret lyder det jo sådan set meget godt, medgiver Malene Jensen, der også selv har interviewet landets premierminister, Han Duck-soo, om ideen.
Men forslaget har medført demonstrationer, kritiske røster i pressen og frustrationer blandt befolkningen, fortæller hun.
Arbejder sig selv ihjel
Ændringen kan nemlig have store konsekvenser for den menige sydkoreaner, hvis man – som det gælder mange sydkoreanere – ikke er ansat i et firma med fokus på god arbejdskultur, fortæller korrespondenten.
– Man risikerer, at nogle virksomheder vil misbruge det til at få deres medarbejdere til at arbejde endnu mere uden at få overbetaling og derefter tvinge dem til at holde fri på andre tidspunkter helt uden indkomst, siger hun.
Og spørger man Malene Jensen, er det altså ikke, fordi befolkningen har behov for at blive pisket mere på arbejdsmarkedet.
– Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel, og rigtig mange ser denne her nye lov som noget, der kan betyde, at endnu flere dør af overarbejde, siger hun og påpeger, at man i Sydkorea ligefrem har et begreb for problemet.
Det hedder “gwarosa” og betyder decideret at “at dø af overarbejde”.
Verdenssundhedsorganisationen WHO satte da også i 2021 to streger under, at lange arbejdstider udgør øget risiko for dødsfald som konsekvens af hjertesygdomme og slagtilfælde.
– At arbejde 55 timer eller mere om ugen udgør en alvorlig sundhedsfare, sagde Maria Neira, der var direktør for afdelingen for folkesundhed, miljø og sundhed.
– Det er på tide, at vi alle – regeringer, arbejdsgivere og ansatte – vågner op til, at lange arbejdstider kan føre til for tidlig død, lød formaningen.
Blandt verdens mest arbejdsomme lande
Det nuværende sydkoreanske loft på 52 timer blev indført i 2018 af den daværende præsident, Moon Jae-in, fra oppositionspartiet Det demokratiske Parti.
Partiet er stor modstander af forslaget om de 69 timer og argumenterer blandt andet for, at det kan øge arbejdsløsheden, da reglen giver arbejdsgivere mulighed for at afskedige ansatte og bede de resterende om at arbejde længere. Det skriver Washington Post.
Sydkoreanere er ifølge den økonomiske organisation OECD på femtepladsen over lande, hvis befolkning arbejder mest. Hele 1915 årlige arbejdstimer bliver det i gennemsnit til per beskæftigede person i Sydkorea. Til sammenligning arbejder danskerne i gennemsnit 1363 timer om året.
En kontroversiel præsident med “100 kilometer i timen”
Ifølge Malene Jensen er der stor sandsynlighed for, at den nuværende præsident, Yoon Suk Yeol, lykkes med at gennemtrumfe det blandt mange ellers upopulære forslag.
– Han kører derudaf med 100 kilometer i timen og er i fuld gang med at indføre en hel del meget kontroversielle politikker, der ikke får god modtagelse i befolkningen, siger Malene Jensen og henviser eksempelvis til præsidentens ønske om at nedlægge landets ligestillingsministerium.
Det virker bare som speciel timing med længere arbejdstider, når store dele af resten af verden er på vej i modsatte retning?
– Ja, men den mentalitet er der slet ikke i Asien. Heller ikke i Sydkorea. Retten til eget liv, pauser og rejser har på ingen måde fat i den ældre generation eller de store firmaer. Det spirer frem hos de yngre, men der er lang vej endnu.
Hvorfor bliver forslaget så modtaget så dårligt?
– Fordi folk i forvejen arbejder, til de falder om. Og der er jo trods alt grænser for, hvor meget man kan ofre sig for sit arbejde, siger hun.
