Mystisk lidelse dræber 42-årig kvindes tænder – nu står hun og andre syge danskere tilbage med store regninger

42-årige Kathryn Patricia Daniel har allerede mistet otte tænder, og en mystisk lidelse har fået hende til at få rodbehandlet alle sine tænder i et forsøg på at stoppe smerterne og redde så mange tænder som muligt.

Foreløbig har det kostet hende 80.000 kroner af egen lomme. En regning, hun formentlig ikke havde skullet betale, hvis en sygdom havde ramt hende andre steder på kroppen.

En lov skulle ellers sikre, at sygdomsramte patienter som 42-årige Kathryn Patricia Daniel med større behov for tandlægehjælp, ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, hvis de pludseligt rammes af en lidelse, der går i tænderne.

Men loven er håbløst forældet, fordi det kun er ganske få sygdomme, der giver adgang til hjælp til tandlægeregningerne, lyder det fra eksperter, patientforeninger og tandlæger.

– Der er en del patienter, som bliver tabt på gulvet. De er slet ikke omfattet af loven til at få hjælp, lyder det blandt andet fra Anne-Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

Tusinde kan være ramt

Hun vurderer, at tusindvis af danskere i dag ligesom Kathryn Patricia Daniel ikke får dækket store dele af tandlægeregningen af det offentlige, selvom de har tandproblemer på grund af lidelser, de uforskyldt er ramt af. En vurdering, der bakkes op af smerteforsker og professor Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Når det drejer sig om tandskader, kan patienter i dag som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået få udvalgte kræftbehandlinger, lider af en sjælden gigtsygdom eller sjældne medfødte sygdomme.

Hvis tandproblemerne skyldes andre sygdomme, står patienter som udgangspunkt alene tilbage med regningen. Og det er dybt problematisk, mener de to eksperter.

Langt flere sygdomme, behandlinger og lidelser kan nemlig i dag give store problemer i tænderne og udløse store tandlægeregninger, som patienterne selv må betale.

Det gælder eksempelvis flere kræftbehandlinger, der ikke er med i den nuværende lovgivning, samt patienter der tager medicin mod eksempelvis stærke smerter, depression eller knogleskørhed, lyder det fra eksperterne.

– Ser man alene på behandling med antidepressiv medicin, så indløste cirka 450.000 danskere en recept på antidepressiv medicin i 2021. Formentlig vil 10 procent af disse personer udvikle så udtalt mundtørhed, at det kan medføre tandproblemer, siger Anne-Marie Lynge Pedersen.

Pludseligt døde nerverne

For Kathryn Patricia Daniel startede smerterne i kæberne og tænderne i sommeren 2021. Læger kunne ikke opklare, hvorfor hun pludseligt havde så ondt, men da de rodbehandlede en af tænderne, kunne de se, at de fleste nerver var døde.

Tandlægerne opdagede, at det også var sket i alle hendes øvrige tænder, der siden alle er blevet rodbehandlede i et forsøg på at stoppe smerterne.

Otte tænder er indtil videre hevet ud, fordi de ikke kunne reddes, mens den 42-årige kvinde fra København har været til behandling ved et hav af tandlæger og eksperter fra hele landet i håb om, at nogen kunne hjælpe hende med en diagnose og en effektiv behandling.

– Det er ret forfærdeligt, og jeg har jo fortsat symptomer fra flere af tænderne, selvom de er rodbehandlede, siger hun.

Hendes egen opgørelse viser, at hun har betalt cirka 140.000 kroner til tandlæger, som ikke kan opklare, hvad der har fået nerverne i hendes tænder til at dø.

Hendes sundhedsforsikringer har dækket en del af regningerne, og derfor har hun selv betalt 80.000 kroner. Hver måned stiger tandlægeregningerne, mens hun på grund af smerter og svimmelhed ad tre omgange har været langtidssygemeldt fra sit job som teamleder i en bank.

– Det er helt surrealistisk for mig, at jeg ikke kan få hjælp. Jeg føler mig naiv. Jeg havde altid troet, at hvis man kom til at fejle noget alvorligt, så kunne man få hjælp, siger hun.

Skyldes uforklarlig sygdom

En af de mange eksperter og tandlæger, der har behandlet Kathryn Patricia Daniels, er professor og smerteforsker Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Selvom han og andre læger ikke kan opklare, hvilken lidelse Kathryn Patricia Daniel er ramt af, fortæller han, at det uden tvivl er den, der er skyld i hendes omfattende tandproblemer.

Det samme gælder størstedelen af de 300 patienter, der årligt bliver henvist og får hjælp hos Peter Svensson og andre eksperter på Tandlægeskolen i Aarhus med oftest uforklarlige smerter i kæben og munden.

– Det kan ramme os alle sammen. Noget af det er uforklarligt, men man kan også blive udsat for en behandling, hvor der er risiko for en nervebeskadigelse, eller det kan være, man er udsat for en ulykke eller et traume i ansigtet, siger han.

Fælles for patienterne er, at de ofte har betalt rigtig mange penge for behandlinger hos tandlæge. Og som smerteforsker undrer han sig over, at sygdomsramte patienter med smerter i benene og armene kan få hjælp på det offentliges regning, mens smerter i tænderne og kæben risikerer at udløse en stor regning til patienterne.

– Der er i dag en meget begrænset tilskudsordning for de her patienter, og lige netop inden for mit felt er det jo paradoksalt, at man kan få al mulig behandling, hvis du har ondt i knæet eller hoften på det offentliges regning. Men har du ondt i kæberne eller kæbemusklerne, så kommer du til selv at betale for det, siger Peter Svensson.

Skulle reducere ulighed

Det er paragraf 166 i sundhedsloven, der afgør hvilke lidelser og behandlinger, der i dag giver patienter adgang til støtte til tandlægeregningen fra regionerne.

Her står der, at det kun er kemobehandling, strålebehandling i hoved- og halsregionen, gigtlidelsen Sjögrens syndrom samt sjældne medfødte sygdomme, som giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Ordningen har de seneste år udbetalt mellem 19,5 og 22,7 millioner årligt i tilskud til tandlægebehandlinger, viser aktindsigter, TV 2 har fået fra regionerne.

Derudover kan nogle udsatte befolkningsgrupper, førtidspensionister, pensionister og personer på kontanthjælpslignende ydelser søge kommunerne om støtte til tandlægehjælp.

Da loven om hjælp til patienter i 2000 blev vedtaget, udtalte daværende sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S), at det handlede om at ”reducere uligheden i tandsundhed og “sikre, at de pågældende i videst muligt omfang sidestilles økonomisk med den øvrige befolkning”.

Siden er loven opdateret i 2012 med sjældne medfødte sygdomme.

Patienter kræver opdatering

Loven lever ikke længere op til intentionen, mener Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at organisationen ofte får henvendelser fra kræftpatienter, der har tandproblemer, men som ikke kan få tilskud gennem den nuværende lovgivning.

– Der er nogle patienter, der falder uden for og ikke kan få støtte. De kan miste deres tænder og skal så leve uden tænder eller selv betale det hele. Det skaber ulighed, og vi ved, at det at have sygdom i munden har voldsomme konsekvenser for ens livskvalitet, siger Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.

Også tandlægeforeningen vil have loven opdateret, og det behøver ifølge formand Susanne Kleist ikke nødvendigvis at koste statskassen nogen penge. I dag får alle danskere eksempelvis tilskud til tandrensning, når de sætter sig i en tandlægestol. Det kan være nødvendigt at ændre på den ordning, mener hun.

– Hvis det ikke er muligt at tilføje flere penge til tandplejen, må man se på, hvem der skal have de penge, vi har. Man kan eksempelvis spørge sig selv, om alle voksne med velbetalte job bør få et tillæg til en tandrensning, eller om vi skal hjælpe de her syge patienter? Den nuværende tilskudsordning betyder, at folk går rundt med kroniske smerter, nedsatte tyggefunktioner og nedsat livskvalitet, siger hun.

Frygter at miste jobbet

Kathryn Patricia Daniel håber også, at regeringen vil opdatere loven, så hun og andre syge danskere kan få hjælp til den tandbehandling, som deres lidelser tvinger dem til at få foretaget.

I fremtiden forventer hun, at der venter hende endnu flere store tandlægeregninger. Først skal hun have lavet kroner på alle de rodbehandlede tænder, og hun regner også med at skulle have indsat implantater, hvor der i dag er hevet otte tænder ud. Hun frygter, at hendes mange sygemeldinger på grund af smerterne i sidste ende kan koste hende jobbet.

– Hvis jeg ikke kan få hjælp, kan jeg havne i en økonomisk situation, hvor jeg ikke har mulighed for at få foretaget behandlingerne. Jeg får ikke råd til en lejlighed eller at rejse, og mister jeg mit job, må jeg leve med ikke at have tænder eller have få tænder, siger hun.

Minister erkender problem

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Men i et skriftligt svar erkender hun, at reglerne i dag betyder, at danskere med lidelser risikerer at stå med meget store tandlægeregninger uden hjælp fra det offentlige.

– Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at der er patienter med visse former for lidelser, som må betale meget dyre tandlægeregninger. I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra sundhedsministeren.