Udviklingen vækker bekymring i EU, hvor udenrigschefen konstaterer, at Ukraine ikke længere har overhånden, hvad angår antallet af soldater.
Næsten et år inde i invasionen har Rusland sendt stort set hele sin hær til Ukraine.
Det siger den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, onsdag til BBC i forbindelse med et NATO-møde i Bruxelles.
– Det har været med store omkostninger for den russiske hær. Vi anslår nu, at 97 procent af den russiske hær – af hele den russiske hær – er i Ukraine, forklarer han.
Til trods for det har russerne ikke været i stand til at “slå igennem” det ukrainske forsvar, mener Wallace.
Tværtimod virker de russiske tropper til at kæmpe for at vinde frem.
– Jeg tror, at Rusland i forsøget på at rykke frem gør det på en måde med opslidningsniveauer næsten som i Første Verdenskrig og med succesrater på få meter i stedet for kilometer, siger briten.
Hundredtusindvis i krig
Den præcise størrelse af Ruslands militær er ikke offentligt kendt, men den amerikanske efterretningstjeneste CIA anslår, at Rusland før sin invasion i februar sidste år havde omkring 850.000 aktive soldater.
Heraf var der omkring 300.000 landtropper.
Derudover annoncerede den russiske præsident, Vladimir Putin, i september en mobilisering af 300.000 fra reserven.
Ifølge det britiske forsvarsministerium har den berygtede lejehær Wagner-gruppen desuden i omegnen af 50.000 soldater indsat i krigen på russisk side.
Hvor mange russere, der allerede har mistet livet i Ukraine, er uvist, men vestlige efterretninger anslår det samlede russiske tabstal – dræbte og sårede – til at være omkring 180.000-200.000.
Rusland har selv kun givet få opdateringer på tabstallet – senest i september, hvor forsvarsminister Sergej Sjojgu berettede om 5937 dræbte.
Russisk offensiv vækker bekymring
For to uger siden sagde chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, i et interview med The Washington Post, at omkring 326.000 russiske soldater i øjeblikket kæmper i Ukraine.
Både Ukraine og Vesten mener, at Rusland har brugt vinteren på troppeopbygning i det østlige Ukraine, og at landet nu har indledt en forårsoffensiv for at vinde territorium.
EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kaldte onsdag i en tale til EU-Parlamentet situationen i Ukraine for “ekstremt bekymrende”.
– Den russiske modoffensiv er begyndt, om end det endnu kun er i lille skala. Flere end 360.000 russiske soldater er på jorden i Ukraine. For første gang har Ukraine ikke overhånden, når det kommer til antallet af soldater, sagde Josep Borrell.
Også NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, advarede mandag om, at Rusland vil sende yderligere “tusinder og atter tusinder” af soldater til fronten.
– Det, Rusland mangler i kvalitet, forsøger de at gøre op for i kvantitet. Deres træning og udstyr har ikke samme niveau som Ukraines. Men de har flere styrker. Og Rusland er klar til at sende tropper ind, og de er klar til at få store tab, forklarede NATO-chefen.
I december annoncerede den russiske regering et mål om at nå op på 1,15 millioner soldater, hvilket senere blev opjusteret til at udvide størrelsen på de væbnede styrker til 1,5 millioner.
Hjælp til Ukraine er hjælp til Europa
De vestlige lande har siden invasionens begyndelse sendt udstyr og stadig kraftigere våben til Ukraine for at hjælpe ukrainerne med at modstå det russiske angreb.
Her er stormagter som USA og Storbritannien gået forrest med omfattende våbenleverancer.
I onsdagens interview med BBC bliver den britiske forsvarsminister spurgt, om den britiske støtte risikerer at ske med for store omkostninger i forhold til Storbritanniens evne til at forsvare sig selv.
Men ifølge Ben Wallace er der ikke tale om to modstridende interesser.
– At hjælpe Ukraine med at besejre Rusland i Ukraine styrker faktisk vores sikkerhed derhjemme, forklarer han og tilføjer:
– Hvis 97 procent af den russiske hær nu er forpligtet til Ukraine – med en meget, meget høj grad af opslidning og deres kampeffektivitet udtømt med potentielt 40 procent – og næsten to tredjedele af deres kampvogne ødelagt eller beskadiget, har det en direkte indvirkning på Europas sikkerhed.
