Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På de fleste strækninger kører metroen under jorden eller helt over jorden. Men ét sted i byen ligger skinnerne et sted lige i midt imellem.
På stykket mellem Lergravsparken og Øresund Station på Amager kører M2-linjen nemlig i en form for metrograv – i fri luft, men fortsat i en banegrav uden overdække.
Og det giver anledning til støjgener, siger De Radikales gruppeformand på Københavns Rådhus, Christoffer Røhl, til Magasinet KBH.
Derfor har han spurgt kommunens økonomiforvaltning om mulighederne for at overdække en del af metroen på Amager.
På strækningen slår metroen et sving i den åbne banegrav, og det er netop den handling, Røhl mistænker for at skabe særlige støjgener fra skinnerne.
Siden metrostrækningen på Amager åbnede i 2007, er der kommet både daginstitution og boligkarré lige op til skinnerne. At de har støjende metroskinner i baghaven har fået politikeren til at overveje, hvad man kan gøre for at mindske støjen.
Ru skinner overstiger grænseværdierne
Christopher Røhls spørgsmål er sendt fra rådhuset til metroselskabet, der siger, at skinnerne larmer ekstra meget lige nu, fordi de trænger til en slibning, fremgår det af et notat fra økonomiforvaltningen.
Skinnerne bliver slebet jævnligt for at sørge for, at støjen ikke overstiger grænseværdierne. Men når skinnerne er ru og snart skal slibes, overskrider støjen grænseværdierne.
Metroselskabet bekræfter, at det »potentielt vil have en støjdæmpende effekt«, hvis man overdækker banegraven.
Men det vil ikke være helt billigt, siger selskabet, det vurderer det til at være »i et væsentligt økonomisk niveau«.
Hvor meget det vil koste, kan ikke siges, før der er udarbejdet en konkret plan for overdækningens design, materialevalg og ønske om støjdæmpning.