Her kommer en gåde: Hvad kom først, museet eller maleriet? Det lyder simpelt: De højloftede rum med dårlig akustik må da være skabt til at huse mesterværker, der både i størrelse og indhold overgår små mennesker og deres almindelige huse.
Men hvad nu, hvis det efterhånden er den anden vej rundt? Hvis det er museerne, der med deres massive, mærkeligt rumfordelte arkitektur sætter grænser for, hvilken kunst de vil have ind? Og hvis det helst skal være en type kunst, der får os som museumsgæster til at nikke indforstået, hviske »jaså« og folde hænderne på lænden i andægtighed?
På Louisianas store, nyåbnede udstilling med den amerikanske maler Dana Schutz (født 1976) får jeg hurtigt den tanke, at vi her har at gøre med kunst, der passer utroligt godt ind. Når man møder udstillingens første hovednummer The Wheel fra 2022 ved indgangen til vestfløjen, har det en overvældende effekt. Med dets over seks meters bredde er lærredet for stort til at rumme i ét blik.
