Den russiske hovedpine er ved at udvikle sig til en migræne for danske virksomheder
Den juridiske linedans mellem europæiske sanktioner og russiske krav til salg af virksomheder er strammet til. Mens enkelte virksomheder lykkes med salg, lyder der nu en opfordring til resten om at efterlade aktiverne i Rusland et år efter invasionen.
A.P. Møller-Mærsk, at man har gennemført et salg af sine to logistikfaciliteter i Rusland.
Selvom der nu er et salg fra Mærsk som rettesnor, er det ifølge advokat Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert stadig svært at gennemskue præcist, hvad der skal være opfyldt for at få de russiske myndigheders godkendelse til at sælge.
»Der er derfor fortsat stor usikkerhed om, hvilke vilkår man bliver underlagt for at forlade Rusland,« siger han.
I begyndelsen af året strammede Rusland kravene til godkendelse af et salg fra de russiske myndigheder. Det betyder, at selskabet kan blive nødsaget til at give »en rabat« på hele 50 pct. af, hvad virksomheden er værd i markedet for at få lov til at sælge.
Rusland har desuden indført krav om, at værdien skal fastsættes af en russisk revisor eller lignende. Betales købesummen ikke over 1-2 år, skal virksomheder betale en såkaldt »exit-skat« på 10 pct. af salgsprisen til en særlig russisk fond.
»Det kan blive dyrt. Og det volder virksomheder store kvaler lige nu,« siger Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i advokatfirmaet Plesner.
Hvorvidt virksomhederne forbryder sig mod EU’s sanktioner ved at sælge og betale 10 pct. af købesummen til en russisk fond, svarer han:
»Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi ikke har undersøgt til bunds endnu. Mig bekendt er der ikke nogen myndigheder, der har taget stilling til det endnu.«
Advokat Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert kalder de russiske krav, der kan besværliggøre en i forvejen kompleks salgsprocess, »vidtgående«.
Skærpelserne er kommet som et modsvar til en ny sanktionspakke fra EU i december, som gjorde et strengt nødvendigt salg eller et, som var led i en afvikling, lovligt.
Det efterlader virksomhederne med én mulighed tilbage, og det er at efterlade forretningen, lyder det fra Andreas Rasche, professor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar.
»Hvis en virksomhed stadig overvejer at kappe båndene til Rusland, så er nu tidspunktet. Acceptér jeres tab og kom videre. Der er ikke andre muligheder, og presset på at forlade landet vil kun stige herfra,« lyder hans opfordring.
Han kan ikke se nogen gode argumenter for stadig at operere i Rusland.
»Alt, vi har set gennem de sidste 12 måneder, viser, at det at drive forretning i Rusland svarer til at støtte et undertrykkende regime, som udkæmper en krig, der sandsynligvis vil vare længe,« siger han.
Knap 12 måneder efter krigens begyndelse er der kun ganske få tilfælde, hvor en fortsat drift kan retfærdiggøres, mener Andreas Rasche.
Han ser kun én type af virksomheder, der fortsat kan drive berettiget forretning i Rusland. Det er dem, der har humanitære årsager til at fortsætte salget.
En række danske virksomheder, herunder Rockwool og Ecco, er blevet i Rusland, og Carlsberg arbejder på et salg. De har bl.a. begrundet deres fortsatte drift med, at man har en forpligtelse over for de russiske ansatte i landet. Samme argument kom medicoselskabet Ambus topchef med mandag i et interview med Medwatch.
Men det argument giver Andreas Rasche ikke meget for.
»Argumentet er misvisende. Hvis man tager det argument seriøst, ville intet selskab nogensinde kunne forlade noget land, eftersom de ansatte altid vil blive påvirket, enten direkte eller indirekte.«
Virksomhederne er da også under »voldsomt tidspres«, for EU-reglerne gælder frem til 30. september. Og inden da skal de have fundet en køber, vurderet deres virksomhed. Derudover skal de acceptere et tab på min. 50 pct., påpeger Thomas Salicath, partner hos DLA Piper med speciale i Rusland.
»Det indebærer, at danske virksomheders muligheder for at trække sig ud af Rusland uden betydelige tab er yderligere reducerede,« siger han.
Tilbage står muligheden at dreje nøglen om og forlade sine russiske aktiver. Men det er ikke nødvendigvis en let beslutning, forklarer Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert.
»Hvis du drejer nøglen om og forlader lokationen, så kan enhver jo i teorien overtage virksomheden. Så mister man kontrol over, hvem der kan bruge ens aktiver og til hvad,« siger han.
Flere danske virksomheder venter lige nu på godkendelse fra både danske og russiske myndigheder, før et salg kan gå igennem.
De fleste ansøgninger blev sendt afsted i december, men ingen af de danske advokater, Finans har talt med, ved hvornår de kan forvente svar eller godkendelse – hvis overhovedet.
»Det er noget usikkert, for Rusland ændrer reglerne hele tiden, området er præget af usikkerhed og der er skiftende meldinger fra Rusland,« siger Camilla C. Collet, advokat og partner i Gorrissen Federspiel.
Ifølge advokaterne er det meget skønspræget fra russisk side, hvorvidt ansøgningerne bliver godkendt.
»Man kan ikke være sikker på, at man kan få godkendelserne, hvilke krav man bliver mødt med, og timingen i det. De russiske advokater, der fortolker reglerne, siger også, at det ikke altid er klart for dem, hvad der bliver krævet,« siger Camilla C. Collet.
Udover Vestas er man i Plesner ikke bekendt med andre eksempler på virksomheder, som har efterladt deres aktiver i Rusland, siger Jacob Ørskov Rasmussen fra Plesner.
De fleste af dem, der vil ud, håber på et salg, siger han.
»Jeg tror, at virksomhederne er blevet overrasket over, hvor lang, besværlig og omfattende proces, det er. Men at de direkte har opgivet, er ikke mit indtryk.«
