Home Sport Skov Olsens skadespause forlænges

Skov Olsens skadespause forlænges

2
0
skov-olsens-skadespause-forlaenges

Andreas Skov Olsen er ude de kommende uger. Han har problemer med blindtarmen og skal opereres.

Der går nogle uger endnu, før Club Brugge kan gøre brug af den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen.

Skov Olsen har problemer med blindtarmen og skal opereres. Det siger Brugge-træner Scott Parker ifølge Het Nieuwsblad.

Andreas Skov Olsen har været ukampdygtig på det seneste på grund af en skade. Han har ikke været i kamp siden slutningen af januar, og pausen er altså netop blevet forlænget.

Det vides endnu ikke, om helbredsproblemerne får betydning for hans deltagelse i de kommende landskampe i EM-kvalifikationen mod Finland og Kasakhstan.

Danmark åbner kvalifikationen på hjemmebane mod Finland 23. marts og møder tre dage senere Kasakhstan på udebane.

Den tidligere FC Nordsjælland- og Bologna-spiller står noteret for 25 landskampe.

Siden skiftet til Club Brugge i januar 2022 har han spillet 42 kampe for den belgiske storklub. I dem har han scoret 15 mål.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here