Home Sport Arsenal sejrer og lægger pres på City

Arsenal sejrer og lægger pres på City

2
0
arsenal-sejrer-og-laegger-pres-pa-city

For femte gang i streg kunne Arsenal trække sig sejrrigt ud af det indbyrdes opgør mod Leicester.

Arsenal trækker fra i toppen af Premier League.

London-klubben slog Leicester med 1-0 lørdag efter en scoring af brasilianske Gabriel Martinelli.

Med sejren fører Arsenal nu den bedste engelske fodboldrække med fem point ned til Manchester City, der spiller senere lørdag.

Leicester vs. Arsenal

01

FT

  1. 46′ MålGabriel MartinelliAssist: Leandro Trossard

Sådan forløb kampen

/ Ritzau

Leicester-backen Victor Kristiansen stod direkte over for Arsenals engelske landsholdsspiller Bukayo Saka, og den opgave løste danskeren generelt glimrende.

Hver gang Saka modtog bolden, var Kristiansen lige i haserne på kantspilleren. Defensivt gjorde Kristiansen et solidt indtryk, mens de offensive indslag var mere sjældne.

Arsenal havde bolden meget og kom også frem til de fleste chancer i de første 45 minutter, men ingen af dem sad inden for målrammen.

En enkelt gang i første halvleg troede Arsenal, at holdet havde scoret.

Leandro Trossard bankede bolden i nettet efter 26 minutter, men målet blev korrekt annulleret på grund af et frispark begået mod Leicester-keeperen Danny Ward.

Det var Arsenal-backen Ben White, der lidt for tydeligt holdt fast i Wards ene arm, mens keeperen boksede væk med den anden.

Vigtig scoring

Kort efter pausen kom den forløsende scoring så for Arsenal.

Arsenals kantspiller Gabriel Martinelli, der ellers havde spillet en anonym kamp indtil da, scorede til 1-0, da han blev spillet helt fri i feltet af Trossard.

Martinelli sendte bolden fladt forbi Ward, og dermed tog Arsenal et stort skridt mod alle tre point.

Leicester, som blot blev noteret for en enkelt afslutning, manglede de offensive trusler for at komme tilbage i kampen.

Premier League

Premier League
Position Holdnavn K V U T F I +/- P
1 Arsenal 24 18 3 3 52 23 +29 57
2 Manchester City 24 16 4 4 60 24 +36 52
3 Manchester United 24 15 4 5 41 28 +13 49
4 Tottenham 24 13 3 8 44 35 +9 42
5 Newcastle 23 10 11 2 35 15 +20 41
6 Fulham 25 11 6 8 36 31 +5 39

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here