Home Nyheder DR Nyheder Finte i afstemning om store bededag får minister til at aflyse erhvervsfremstød...

Finte i afstemning om store bededag får minister til at aflyse erhvervsfremstød i Indien

2
0
finte-i-afstemning-om-store-bededag-far-minister-til-at-aflyse-erhvervsfremstod-i-indien

Fem partier har mod sædvanlige aftaler på Christiansborg valgt at sende samtlige folketingsmedlemmer til afstemningen om store bededag.

Magnus Heunicke (S) skulle have været i Indien sammen med kronprinseparret, udenrigsministeren og klimaministeren. (Arkivfoto) (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Miljøminister Magnus Heunicke (S) deltager alligevel ikke i et planlagt erhvervsfremstød i Indien.

Det skriver B.T., og Miljøministeriet bekræfter det overfor DR Nyheder.

Det sker som konsekvens af, at Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har besluttet at sende alle partiernes folketingsmedlemmer ned i Folketingssalen, når der skal stemmes om afskaffelsen af store bededag.

Dermed bryder partierne med de normale clearingaftaler, der gælder i Folketinget, så alle folketingsmedlemmer ikke skal deltage i samtlige afstemninger. De fem partier tvinger dermed regeringen til at stille med et flertal i salen for at få stemt deres lovforslag igennem, og derfor bliver Magnus Heunicke hjemme fra Indien.

– Miljøministeren deltager ikke i det planlagte erhvervsfremstød i Indien grundet opsigelsen af clearingaftaler i forbindelse med afstemningen om afskaffelsen af store bededag, skriver ministeriet i en skriftlig meddelelse til DR Nyheder.

Ministeriet har ikke yderligere at tilføje.

Magnus Heunicke skulle have rejst til Indien i morgen sammen med kronprinseparret, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Lars Aagaard er ikke medlem af Folketinget og stemmer derfor ikke om lovforslag i Folketingssalen. Udenrigsministeriet oplyser til DR, at Lars Løkke Rasmussen deltager som planlagt til trods for de fem partiers udmelding.

Søren Pape kritiserer ‘drilleri’

De fem partiers beslutning får kritik af De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, som ikke har valgt at træffe samme beslutning, selvom Det Konservative Folkeparti også er imod at afskaffe store bededag.

– Kronprinseparret, erhvervslivet og regeringen skal i eftermiddag rejse til Indien på stort og længe planlagte erhvervsfremstød, som kan sikre danske virksomheder milliarder. Men fordi dele af Folketinget vil drille, er rejsen nu i fare. Der går grænsen for mig, skriver han på Twitter og uddyber:

– Jeg er inderligt imod afskaffelsen af store bededag, men drilleriet gør ingen forskel – kun skade. Konservative stemmer med de folk, som vi plejer, så rejsen kan gennemføres som planlagt.

De Konservatives beslutning glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Tak til Søren Pape for ansvarlighed. Vi er uenige om store bededag, men heldigvis ikke om at fastholde anerkendte politiske spilleregler, så vi ikke pludselig afskæres fra at passe vores arbejde. Meget værdsat, skriver Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

SF: Vidtgående forslag kræver fremmøde

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, begrunder de fem partiers beslutning om at bryde med de sædvanlige aftaler med, at regeringens forslag er et angreb på den danske model.

– Det er vidtgående både at forbigå arbejdsmarkedets parter og samtidig ikke høre vælgerne før et valg, siger hun til Ritzau.

– Kritikken er massiv af regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Vi synes, at sagen har en karakter, hvor det kun er rimeligt, at folketingsmedlemmerne skal i salen og trykke ja eller nej.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here