Dorte Ipsen Boddum, f. 1969, er politisk reporter på Finans. Dorte har igennem 12 år som journalist på Jyllands-Posten skrevet i spændingsfeltet mellem økonomi og politik. Hun har været erhvervsreporter, Christiansborgreporter og senest forsvarsmedarbejder. Dorte er oprindelig uddannet kandidat i engelsk og internationale studier men valgte at gå journalistvejen efter en kort karriere som underviser. Hun er uddannet fra DJH i 2001 med praktiktid på Jyllands-Posten. Dorte er bosat på Østerbro og holder bestemt af en latte, men bliv ikke overrasket, hvis der er Johnny Madsen i øregangen, for hun er vokset op ved Vesterhavet og har stadig saltvand i årene.