De seneste tal for inflationen i eurozonen i februar er skuffende, lyder det fra cheføkonom i Dansk Industri.
Inflationen i eurozonen er i februar opgjort til 8,5 procent på årsbasis. Det er et mindre fald end ventet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det sender bolden tilbage til Den Europæiske Centralbank (ECB), der ventes på næste rentemøde senere på måneden at sætte renten op.
Inflationen i januar var 8,6 procent i forhold til samme måned sidste år.
– På trods af den faldende inflation, så er det en skuffende inflationsrapport, lyder det fra cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen.