Både Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen vil have gjort op med, at lovgivningen skelner mellem, hvordan man bliver svindlet.
83-årige Sonja Jensen er en af de mange ældre, der har oplevet at blive ringet op af en telefonsvindler, der vil have ofret til på den ene eller anden måde at udlevere penge. (Foto: © (C) DR Nyheder)
I dag er der stor forskel på, hvad man kan få tilbage, hvis man er blevet udsat for økonomisk svindel.
Hvis man for eksempel får misbrugt sit kreditkort eller bliver udsat for phishing, hvor man klikker ind på et link og afgiver sine kreditkortoplysninger, så kan man være dækket ind af betalingsloven og få nogle penge tilbage.
Men hvis man over telefonen bliver manipuleret til selv at åbne sin netbank, overføre penge og godkende med ens eget MitID, så er der ingen kære mor. Så dækker du selv tabet.
Og den skelnen får flere organisationer op af stolen.
– Problemet er, at der er nogle ældre og sårbare mennesker, der ikke er dækket på nuværende tidspunkt, og de risikerer at miste rigtig mange penge, uden at de sådan set har gjort noget galt og bare har handlet i god tro, siger siger Mads Reinholdt, der er direktør hos Forbrugerrådet Tænk.
Her kontaktes ofret telefonisk og franarres beløb.
– På den meget avancerede og kyniske måde, som de ældre mennesker bliver svindlet på, synes vi, at det er underordnet, om det er dem selv, der overfører pengene, eller om de kommer til at udlevere en NemID-kode, siger Mads Reinholdt.
Ældre Sagen, der har til formål at forbedre forholdene for ældre herhjemme, er enige. Loven er ifølge dem ikke tidssvarende.
– Vi mener, det er uretfærdigt, at det afhænger af, hvilken type svindel man har været udsat for, siger Louise Kambjerre Scheel, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.
De ældre bærer også et ansvar
Det kræver mange digitale skridt at bevæge sig ind og aktivt overføre penge til en anden konto.
Og selvom eksempler på timelange telefonsamtaler med overbevisende svindlere er blevet bragt frem i lyset, så kan man med rette spørge sig selv, om der ikke også hviler et personligt ansvar på skuldrene af de ældre, der bliver svindlet.
– Det er klart, at kunder og forbrugere selv bærer et eller andet form for ansvar. Det gør vi alle sammen, siger Mads Reinholdt fra Forbrugerrådet Tænk.
– Men de er udsat for noget meget groft svindel. Nogen, der udgiver sig for at være politiet, og nogen, der udgiver sig for at være banken. I den situation må vi jo sige, at det i hvert fald er svært at sige, at det er forbrugerne, der skal være dem, der skal betale for det.
Men skal der ikke også være en form for grænse for, hvor uansvarlig man kan være, uden at man selv skal stå til ansvar for det?
– Hvis man kan påvise, at man er udsat for den her type meget systematiske, kyniske svindel, hvor man for eksempel er blevet ringet op af nogen, der er udgivet for at være politiet, af nogen, der har gået ind og brugt det, at man er i en sårbar situation mod en, og man kan bevise det, så mener vi sådan set, at man skal være dækket.
Han håber på, at en lovændring også kan få bankerne til at arbejde mere på sikkerhedsforanstaltninger, som kan minimere svindlen.
Her peger han blandt andet på, at bankerne kan gøre en forskel ved at rykke på beløbsgrænsen for overførsler eller i højere grad at gøre brug af algoritmer, der kan fange de mistænkelige bankoverførsler.
