Mystisk skib drev rundt over Nord Stream i en uge – Putin er gæst på det kloster, ejerne bestyrer

Midt om natten til 6. september 2022 skete der noget usædvanligt i havet øst for Bornholm.

Skruerne på et 183 meter langt tankskib, der lidt over tre døgn tidligere havde forladt Rotterdam i Holland, gik pludselig i stå.

Skibet havde ellers sejlet med en jævn hastighed på omkring ti knob hele vejen fra Holland, men netop som lysene fra Christiansø var ved at forsvinde agterude, faldt hastigheden til nul.

Det knap 30.000 tons tunge stålskib blev taget af strømmen og begyndte langsomt at drive tilbage i den retning, det var kommet fra.

I løbet af de næste 11 timer drev skibet 14 kilometer mod vest, inden der blev tændt for motoren igen.

Nu sejlede det så mod sydøst, inden skruerne atter standsede, hvorefter tankskibet igen blev taget af strømmen og drev tilbage mod vest.

I løbet af de næste 7 døgn gentog skibet samme manøvre i alt 19 gange, inden det satte kursen mod Sankt Petersborg 13. september klokken 06.20 om morgenen.

Det viser data fra skibets automatiske identifikationssystem, som TV 2 har gennemgået. Data, der identificerer skibet som den græsker tanker navngivet Minerva Julie.

150 meter fra eksplosionsstedet

To uger efter at tankskibet havde forladt området øst for Bornholm, gik en enorm trykbølge gennem vandet, og havoverfladen blev forvandlet til et gigantisk inferno af boblende gas.

Ganske tæt på det sted, hvor tankskibet havde drevet rundt.

Da skibet var nærmest, onsdag 7. september lidt før middag, lå det ifølge data fra identifikationssystemet cirka 150 meter fra det sted, hvor eksplosionerne på de 2 gasrør, som udgør Nord Stream 1, fandt sted.

I alt 3 gange var tankskibet inden for 500 meters afstand af eksplosionsstedet mellem 6. og 10. september, og i den tid, skibet drev rundt i området, passerede det samlet set hen over Nord Stream 1-rørledningerne 29 gange i alt.

Skibets færden bidrager til mystikken om, hvad der præcis skete, da Nord Stream 1 eksploderede 26. september klokken 19.03.

I løbet af de seneste døgn er det kommet frem, at politiet i Tyskland sætter en lejet lystbåd på 50 fod i forbindelse med sprængningerne.

Ifølge flere tyske medier og fortæller kilder tæt på efterforskningen, at en gruppe på seks personer mistænkes for at have sejlet ud til rørledningerne og placeret sprængstofferne.

Historierne er baseret på unavngivne kilder, og endnu har hverken politiet i Sverige, Tyskland eller Danmark bekræftet oplysningerne.

Lystbåden

Ifølge det tyske medie Der Spiegel sejlede de seks mistænkte fra den tyske by Rostock 6. september 2022 i en lejet yacht med sprængstof og dykkerudstyr ombord.

Altså samtidig med, at tankskibet gik i stå og drev rundt over gasrørledningerne.

Hvor lystbåden præcist sejlede hen efter 6. september, er ikke offentligt kendt, da der ikke er krav om, at mindre fartøjer har elektroniske identifikationssystemer ombord.

Men dansk politi har ifølge TV 2s oplysninger interesseret sig for en udenlandsk lystbåd, der var i havnen på Christiansø mellem 16. og 18. september.

Så hvis det passer, at lystbåden har forbindelse til eksplosionerne, er besætningen på det græske tankskib Minerva Julie om ikke andet så i hvert fald potentielle vidner til, hvad lystbåden foretog sig

Det kan på nuværende tidspunkt heller ikke udelukkes, at tankskibet måske er indblandet i sabotageaktionen.

Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, har kigget på tankskibets rute, og han siger til TV 2, at den efter hans mening ser mistænkelig ud.

– Det græske tankskib er en brik i puslespillet, jeg formoder, der undersøges grundigt af myndighederne, siger han til TV 2.

En svær operation

Ifølge Jacob Kaarsbo er det nemlig ret usandsynligt, at dykkere ombord på en mindre lystbåd kan have udført sabotageaktionen uden støtte.

– Det kan godt være, at lystbåden har spillet en rolle – men jeg tror ikke på, at man kan gøre det der fra en lystbåd. Der må være andre fartøjer også, siger han.

Jacob Kaarsbo fortæller, at det især er arbejdet med at håndtere store mængder sprængstof dybt nede i havet, han har svært ved at tro, der kan være udført fra et mindre fartøj.

– Det er meget, meget kraftige sprængladninger. Det her er noget, der har fået seismiske målinger til at slå ud. Det er mange hundrede kilo sprængstof, vi taler om. De skal placeres på 80 meters dybde, de skal placeres præcist, de skal retningsbestemmes og pakkes omkring de her store rør. Hvis der kun har været to dykkere til at klare det arbejde, så er vi ovre i supermandkaliberen for, at det skulle kunne lade sig gøre, siger han.

Netop fordi det græske tankskib har været så tæt på gerningsstedet, mener Jacob Kaarsbo, at det godt kan have spillet en rolle.

– Og tankskibet bliver ikke mindre mistænkeligt, når man ser på, hvem det er knyttet til, siger han.

Rederiet

Det græske rederi, som ejer Minerva Julie, er nemlig ret kontroversielt.

Rederiet hedder Minerva Marine og er Grækenlands fjerdestørste med 78 skibe og en anslået værdi på 4,5 milliarder dollars.

Virksomheden blev grundlagt i 1996 af Andreas Martinos, som kommer fra en af Grækenlands mest velhavende skibsrederfamilier – den græske udgave af Mærsk om man vil.

I dag er Andreas Martinos direktør, mens hans storebror, Thanasios Martinos, er medejer.

Siden Ruslands overfald på Ukraine har de to brødre tjent penge på at sejle med russisk olie, og de står i dag begge opført på de ukrainske myndigheders liste over personer, som samarbejder tæt med russerne.

I september skrev nyhedsbureauet Bloomberg, at et af brødrenes selskaber havde sejlet 53.000 tons kul fra Rusland til Tyrkiet på trods af de sanktioner, der er indført mod Rusland.

Og det kunne godt ligne, at brødrene Martinos har et helt særligt bånd til Rusland.

Det græske kloster

Ved siden af jobbet som skibsreder er Thanasios Martinos nemlig også guvernør med ansvar for et af verdens helligste steder for ortodokse kristne.

Det er et munkekloster, som hedder Athosbjerget.

Athosbjerget er en lille autonom teokratisk stat under græsk beskyttelse, som modtager økonomisk støtte fra Rusland.

Gennem de seneste årtier har Ruslands præsident, Vladimir Putin, og flere fremtrædende russiske ministre besøgt klosteret flere gange.

Her er det i 2003:

Og her i 2005:

Og her i 2016:

Thanasios Martinos’ periode som guvernør begyndte i 2019, og i den periode er mængden af russiske munke vokset.

Klosterets abbed, Archimandrit Bartholomeus, bryder sig ikke om udviklingen, og da han talte med den tyske avis Bild i foråret 2022, beklagede han sig over, at den civile administration med Thanasios Martinos ikke hjalp.

– I årevis er vores kloster blevet besat af russere og pro-russere, og ingen regering eller myndighed har turdet gøre noget ved det, sagde Archimandrit Bartholomeus dengang til den tyske avis, som skrev, at der foregik en række kriminelle aktiviteter med forbindelse til Rusland på klosteret.

Elskerinden

Ifølge den russiske journalist Alexander Nevzorov, der nu lever i eksil, er forholdet mellem Thanasios Martinos og Vladimir Putin så tæt, at den græske skibsreder formentlig hjalp Vladimir Putins elskerinde med at få adgang til klosteret i august 2022.

20. august 2022 lagde Alexander Nevzorov dokumenter på Telegram, der ifølge hans oplysninger viser, at elskerinden Alina Kabaeva fik adgang under drengenavnet Alik Kabaeva.

Athosbjerget er ellers kendt for kun at give adgang til mænd,

– Skibsrederen Thanasios Martinos, der er civil guvernør for Athosbjerget, og som personligt har mødtes med Medvedev, Mikhail Mishustin, Sergej Sjojgu og andre indflydelsesrige russere i de seneste fire år, var formentlig direkte involveret, skriver Alexander Nevzorov.

Rederiet er tavst

Om Minerva Marine og familien Martinos har forbindelse til gaslækket ved Bornholm, er ikke offentligt kendt.

Siden 1. marts 2023 har TV 2 gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra såvel Minerva Marine som rederiets ledelse, men vores henvendelser er ikke blevet besvaret.

Hverken dansk, tysk eller svensk politi ønsker at kommentere efterforskningen over for TV 2.

De oplysninger, du lige har læst, beviser ikke, at skibet har forbindelse til sabotageaktionen.

Og Minerva Julies rute i første halvdel af september 2022 kan også have været helt tilfældig.

Det siger Kresten Wium Petersen, der er lektor på Marstal Navigationsskole, og som selv har sejlet med store skibe.

Et muligt tilfælde

Han er bekendt med Minerva Julies rute og siger til TV 2, at han godt kan komme i tanker om andre troværdige forklaringer på skibets ugelange ophold i Østersøen end deltagelse i lyssky aktiviteter.

– Er det normal adfærd? Nej, men i den givne geopolitiske situation kan jeg sagtens forestille mig et tilfælde, hvor det kan forekomme, siger Kresten Wium Petersen til TV 2.

Han hæfter sig ved, at skibet formentlig var på vej til Sankt Petersborg efter olie.

– Man kan godt forestille sig en situation, hvor der er opstået forstyrrelser i driften, og rederiet har bedt kaptajnen om at vente. Han gider ikke have bøvl med danske toldere og holder sig derfor uden for grænsen på 12 sømil, siger han.

Men hvorfor så ikke bare kaste anker?

– Det er ikke så lækkert at ligge til ankers lige der i Østersøen. Skibet bevæger sig bedst, når det er i søen, så kaptajnen kan vælge at drive i stedet, siger Kresten Wium Petersen.

Han understreger dog, at det ikke er en situation, der opstår ret ofte på det sted.

Imens fortsætter efterforskningen af sabotageaktionen på rørledningerne.

Minerva Julies senest kendte position er i havet 300 kilometer vest for Gibraltar 7. marts 2023.