Home Economy Nu skal der styr på arbejdsmiljø og social dumping

Nu skal der styr på arbejdsmiljø og social dumping

2
0
nu-skal-der-styr-pa-arbejdsmiljo-og-social-dumping

Nu skal der styr på arbejdsmiljø og social dumping

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) trækker nu for alvor i arbejdstøjet, når hun indleder forhandlinger med partierne om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, og regeringen lægger på forhånd op til en højere bevilling til Arbejdstilsynet og dermed indsatsen mod såvel social dumping som bedre kontrol med arbejdsmiljøet.

Der er afsat i alt cirka 1,3 milliarder kroner over årene 2023-2026 for at skabe stabile omkring indsatsen.

Ministeren peger på, at der stadig er store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde:

Forhindrer fair konkurrence
– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen, siger beskæftigelsesministeren

Tilfredshed i 3F
Meldingen fra regeringen glæder ikke mindst i 3F, der længe har efterlyst en permanent og stigende bevilling til Arbejdstilsynet. Sidste år døde 43 danskere som følge af en arbejdsulykke, og udover sikkerheden på danske arbejdspladser står Arbejdstilsynet også for indsatsen mod social dumping:

– Det er ulykkeligt, at der stadig er grov udnyttelse af arbejdstagere, særligt udenlandske arbejdere bliver udnyttet på det groveste. Derfor er der også alvorligt brug for, at Arbejdstilsynets og Skattestyrelsens indsats bliver styrket endnu mere, så vi fortsat kan bekæmpe social dumping og kriminelle arbejdsgivere. Særligt efter, at regeringen har sænket beløbsgrænsen. Det frygter jeg øger risikoen for endnu mere udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

3F følger forhandlingerne og forventer at blive inddraget og hørt undervejs.

Læs mere om Byggeri

10/3 2023

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here