Længere straffe og mere kontrol standser ikke sejladser over Middelhavet, så nu vil Italiens regering og EU-Kommissionen åbne lovlige ruter til EU.
Italienske fiskere ved det, migrationsforskere ved det, og nu har den højreorienterede italienske regering også indset det:
Europa er nødt til at skabe flere lovlige veje for afrikanere og asiater til Europa. Mere grænsekontrol og højere fængselsstraffe har ikke stoppet de livsfarlige sejladser over Middelhavet.
Tværtimod når tilstrømningen lige nu rekordhøjder med 17.000 nyankomne til Italien i år indtil nu mod 6000 i samme periode sidste år. Alene de sidste 4 dage er der kommet 4000.
Indhentet af virkeligheden
For 2 uger siden mistede 78 migranter livet ved et forlis ud for Calabrien i Syditalien. Det store antal druknede har rystet ikke bare fiskerne, der bjærgede dem, men også resten af landet og ministerpræsident Giorgia Meloni, der sidste år vandt valget på løfter om, at hun ville standse tilstrømningen.
– Meloni havde en hel masse løfter i valgkampen, men nu er hun blevet indhentet af virkeligheden. Med drukneulykken har hun fået realiteterne direkte op i ansigtet, siger TV 2s Italien-korrespondent, Eva Ravnbøl.
Selvom den italienske ministerpræsident stadig taler om højere straffe til menneskesmuglere og flere hjemsendelser, har hun underskrevet et dekret om at udstede et antal arbejdsvisa til borgere fra lande, ”der samarbejder med Italien”.
– Ved at åbne op for sikre og lovlige muligheder vil man også reducere den risikofyldte, irregulære migration og de konsekvenser, det har, siger Ahlam Chemlali, der er ph.d.-studerende med fokus på migration ved Dansk Institut for International Studier.
EU laver visumforsøg
Tanken om at finde egnede arbejdstagere og tilbyde dem lovlig og sikker rejse til job i Europa er allerede ført ud i livet som pilotprojekt i Nordafrika. Der åbnede EU ved udgangen af sidste år centre med det formål at tilbyde nogle indbyggere alternativer til Middelhavssejladserne.
– Vi er begyndt at se en tendens til, at de, der kommer til EU, i stigende grad er fra Marokko, Tunesien og Egypten, hvor befolkningerne oftest ikke har ret til beskyttelse. Man vil derfor skabe flere lovlige veje, så de ikke belaster EU’s asylsystem, siger Ditte Maria Brasso Sørensen, ekspert i EU-migrationspolitik ved Tænketanken Europa.
I Italien har forliset for to uger siden nærmest udløst landesorg med flere mindehøjtideligheder og kors lavet ud af vragrester på stranden i Calabrien.
Selvom følelserne er stærkest i den sydlige del af landet, hvor forlisene sker, så har børn i skoler hele vejen op til Torino i den nordlige del af landet båret sørgebind.
– Der er total opbakning i Italien til at gøre noget for, at det stopper. Folk, der drukner, kan de ikke leve med, siger Eva Ravnbøl.
“Aldrig igen” lød det i 2013
I 2013 var den daværende EU-kommissionsformand José Manuel Barroso på besøg i Italien, efter at et forlis 100 meter fra kysten havde kostet mere end 360 mennesker livet. Ved synet af kisterne sagde han tydeligt rystet, at den slags ”må aldrig ske igen”.
– Der er næsten ikke sket noget, fra jeg begyndte at dække de her kriser dengang i 2013 og til nu i 2023. Det er de samme armlægninger mellem Italien og EU og de sammen taler om solidaritet, og hvor frygteligt det er, siger Italien-korrespondent Eva Ravnbøl.
I Italien opleves EU-diskussionerne om migration som nytteløse, fordi landene langt fra Middelhavet ikke tilbyder andre løsninger end penge og fordømmelse.
– Det er, som om det for nordeuropæere er en plade, der er gået i hak, men det er det ikke her. De her forlis skaber så meget fortvivlelse, siger hun.
EU støtter lovlige ruter
Med støtte fra EU har ngo’er siden 2015 på forsøgsplan haft mulighed for at hente 500-1000 asylansøgere om året til Italien og Frankrig. Systemet minder om FN’s kvotesystem, hvor flygtninge rundt om i verden lovligt hjælpes direkte fra lande i Asien og Afrika til sikre værtslande, hvor de får asyl.
Står det til ikke bare Giorgia Meloni, men også EU-kommissionsformanden, Ursula von de Leyen, skal det system udbygges, så ikke bare folk, der søger arbejde, men også dem, der søger beskyttelse, kan komme sikkert og lovligt til EU.
Så sent som i sidste uge anerkendte von der Leyen Italiens arbejde med ”at tilbyde sikre og lovlige ruter til udsatte mennesker gennem humanitære korridorer”, og det er nu planen, at et EU-møde til maj skal diskutere, hvordan EU fortsat kan støtte dem.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er søndag og de kommende dage på besøg i Egypten for blandt andet at diskutere migration.
Det høje antal ankomster til EU sker på trods af dårligt vejr og er forstærket af klima-, energi- og inflationskriserne, og ifølge det italienske dagblad Corriere della Serra er 685.000 migranter lige nu i ”venteposition” i Libyen.
”Den hårdeste sommer” i vente, skriver avisen Il Messagero på forsiden i dag.
– Der er et meget højt bekymringsniveau over for en ny flygtninge- og migrationskrise, fordi vi ser et meget stærkt stigende antal asylansøgere. 966.000 mennesker søgte asyl i EU i 2022, og når noget bliver så kritisk, så søger man at trække i alle håndtag, siger Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa.
