Unummererede ståpladser
____
Black Ends er hurtigt blevet et af de mest bemærkede bands fra nutidens Seattle.
Ligesom de legendariske grungebands, der påvirkede Seattle-trioen, er Black Ends gode til at lave iørefaldende pop- og rockstrukturer på en bund af støj. De vil dog meget nødigt blive kaldt for “post-grunge” – en genrebetegnelse, der blev brugt til at beskrive den store bølge af flannelklædte bands, der forsøgte at udnytte Grungens æstetik. “Post-post-grunge” er måske bedre egnet til at fange Black Ends’ reaktion mod denne type kommercialisering. Deres selvbeskrevne ”gunk-pop” er omtrent lige så lækker som den klat asfaltskorpet tyggegummi, der sidder fast på sålen af dine yndlingsstøvler.
De har udgivet to ep’er og den seneste er blevet mixet og masteret af den navnkundige Seattle-producer Jack Endino (bl.a. Nirvanas ’Bleach’ og Mudhoney), hvis smagfulde behandling af materialet understreger dynamikken og klarheden i de kælderindspillede numre, uden at gå på kompromis med deres rå energi.
Glæd dig til at høre dem live, når de kommer til København og spillestedet BETA.