Home Jason Jason Ringenberg & Dan Stuart

Jason Ringenberg & Dan Stuart

2
0
jason-ringenberg-&-dan-stuart

Gør jer klar til en aften i americana’ens tegn, når “The Godfather of Americana”, Jason Ringenberg, kommer til Danmark. Samme aften kan du også opleve den amerikanske musiker og forfatter Dan Stuart, når de to americana-helte indtager Loppens scene d. 19. september.​

Jason Ringenberg er et ikon inden for Americana og countrypunk. Han brød igennem i 80’erne med cowpunk-gruppen Jason & The Scorchers, der lavede en unik blanding mellem country og punk, og som blev en stor indflydelse for kommende bands.

I 1992 startede han sin solokarriere og er gennem årene blevet kaldt “The Godfather of Americana” (Mojo), og solo har han turneret over hele verden og fået fans, der er forblevet loyale.

Forvent ikke en singer-songwriter, der sidder stille – Jason Ringenberg er en entertainer helt ind i hjertet og har svært ved at stå stille, når han står på scenen.

Og nu, efter lang tids venten, kommer han endelig til Danmark for at gøre dét, han er bedst til, nemlig at underholde!

Dan Stuart
Med sig til Loppen har han musiker og forfatter Dan Stuart, aka Marlowe Billings. Stuart vender endelig tilbage til Europa med sit første show siden 2018, med sange fra hele hans solo- og Green on Red-katalog samt en kort oplæsning af hans tredje og seneste roman ’Marlowe’s Revenge’. 

Dan Stuart var leder af Green on Red, et band tilknyttet til både LA’s Paisley Underground i 80’erne og begyndelsen af den såkaldte Americana-bevægelse. Hans “falske erindringer”, The Deliverance of Marlowe Billings, blev udgivet i 2014 til stor kritikerros, som blev fulgt op med The Unfortunate Demise of Marlowe Billings i 2018. Stuart har udgivet over 15 album mellem Green on Red og hans solo-år, og hans akustiske soloshows kombinerer sange og historier fra de tidlige dage med Green on Red og gennem hans solo-år.

Der god grund til at glæde sig til countryfesten på Loppen med Jason Ringenberg og Dan Stuart tirsdag d. 19. september.

LINKS

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Your online selling content here