Home Per Brændgaard Ytrinsfrihed misforstået af Facebook-brugere | perBraendgaard.dk

Ytrinsfrihed misforstået af Facebook-brugere | perBraendgaard.dk

2
0
ytrinsfrihed-misforstaet-af-facebook-brugere-|-perbraendgaard.dk

Facebook skaber illusionen om ytringsfrihed, og det er der alt for mange frihedskæmpere, der falder for.

Jeg modtager i dag mange vrede tilbagemeldinger fra andre Facebook-brugere, da jeg har fjernet muligheden for, at man kan kommentere på min Facebook-profil. Jeg bliver beskyldt for at udøve censur, når jeg forhindrer dem i at skrive kommentarer til mine opslag.

Det er ikke fordi, at jeg ikke vil have feedback og kommentarer fra folk på mine ytringer og udgivelser. Jeg elsker debat! Jeg vil bare ikke have det på Facebook. Jeg henviser derfor til perBraendgaard.dk, hvor enhver kan oprette en gratis profil og frit skrive kommentarer. Her læser jeg alle kommentarer, og jeg besvarer, hvor det er relevant.

Censur via ghosting Når jeg ikke vil have kommentarer på Facebook, så er det fordi, der ikke er reel ytringsfrihed på Facebook. Det er derfor absurd at beskylde mig for at udøve censur på et medie, der i forvejen er reguleret af politisk censur.

I går blev jeg i en kommentar på Facebook f.eks. beskyldt for at tjene djævlen.

Det må Søren Grinderslev selvfølgelig godt mene, ligesom jeg må mene, at hans kommentar er forurening af min profil. For at slippe for den type verbal forurening af min profil, så er jeg begyndt at fjerne muligheden for, at nogen overhovedet kan skrive kommentarer til mine opslag på Facebook.

Det er mit indtryk, af censuren på Facebook i stigende grad er subtil i form af metoden partiel ghosting. Det er, hvor Facebook sørger for, at opslag kun bliver vist for en meget lille gruppe, der i forvejen er interesseret i information af den type. Dermed bliver Facebook et ekkokammer, der skaber illusionen om ytringsfrihed, da opslagene og kommentarerne jo ikke bliver direkte slettet, men i det skjulte sørger Facebooks algoritmer for, at informationen aldrig når ud til nye målgrupper, hvorved spredning af information bliver forhindret. Når skribenten eller kommentatoren samtidig fastholdes i en opfattelse af, at man kan skrive frit på Facebook, og da Facebook er meget bekvemt, og alle ens venner er der i forvejen, så fjerner dette system motivationen for at opsøge alternative medier med reel ytringsfrihed som f.eks. perBraendgaard.dk.

Det handler om modtagelse, ikke afsendelse Reel ytringsfrihed omfatter ikke kun, at man kan ytre sig frit. Det omfatter også, at ytringerne rent faktisk er tilgængelige for en bred modtagerskare. Der skal jo være både en afsender og en modtager, før kommunikation har fundet sted. Facebook skaber illusionen om kommunikation ved at tillade nogenlunde fri afsendelse, mens modtagelsen bliver kontrolleret via usynlige algoritmer.

Facebooks algoritmesystem er meget mere avanceret end f.eks. LinkedIns. Det er formentlig derfor, at magtsystemet tillader, at jeg er på Facebook, mens jeg straks bliver slettet, hvis jeg opretter en profil på LinkedIn. Ja, faktisk bliver andres profiler også permanent slettet på LinkedIn, hvis de skriver i deres online CV, at de samarbejder med mig. LinkedIn kontrollerer ikke i samme grad modtagelsen af information, hvorved det bliver nødvendigt at kontrollere afsendelsen mere, f.eks. ved simpelthen at forbyde adgang til det asociale censurmedie for visse afsendere.

Gratis ytringsfrihed på perBraendgaard.dk Her på perBraendgaard.dk kan alle oprette en gratis profil. Klik her for at gøre det nu.

Kommentarer til offentlige indlæg og sider vises offentligt for alle på forsiden og på kommentarsiden, dvs. også til besøgende der ikke har en profil på perBraendgaard.dk. Se, det er ægte ytringsfrihed!

Jeg vil fortsætte med at bruge min Facebook-profil til korte tekster og links. De korte tekster udgiver jeg også i samlet form her på siden, da man jo aldrig kan vide, hvornår Facebook vælger at slette min profil permanent igen.

Hvis du har mere på hjertet, så er du også velkommen som gæsteblogger.

Jeg vil dog især anbefale enhver, der synes, at jeg er en idiot, og som ønsker dialog med mig herom, at oprette en gratis profil på perBraendgaard.dk og give mig klar besked. Jeg lover at svare! 🙂

Cover: Unsplash.com (Greg Bulla)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here