Home Lolland Falster Veteranbiler kører det lollandske landskab tyndt

Veteranbiler kører det lollandske landskab tyndt

veteranbiler-korer-det-lollandske-landskab-tyndt

Sydhavsrally Historic er i fuld sving lørdag, hvor 39 veteranbiler kører Lolland-Falster rundt.

Sebastian Svensson ssv@ftgruppen.dk

Det er ikke nogen konkurrence.

For Sydhavsrally Historic handler mere om bilerne end noget andet, hvorfor man denne weekend har besøg af veteranbiler med en alder helt op til 100 år.

– Folk kan lide det, fordi det er sjovt. Det er legetøj, og vi har det hyggeligt – og så er det jo billigere end at spille golf. Man skal bare tænde motoren og så ud over stepperne, siger Ole Poulsen.

Annonce

Sydhavsrallyen bliver afholdt af Dansk Veteranbil Klub, som er landsdækkende og har 17 mødesteder.

– I dag har vi folk, der er kommet helt fra Fredericia og Karlslunde. Det er mænd og koner, der kører rundt på Lolland-Falster og kigger på seværdigheder, siger Ole Poulsen.

I alt 86 mennesker er tilmeldte til årets Sydhavsrally Historic, der har “kørt” i flere årtier.

– Nu er det 24. år jeg laver Sydhavsrally Historic, og der er en, der har været med i 20 år. Det er da helt fantastisk, siger han.

Nogle af bilerne inkluderer alt fra en Ford fra 1920 til en Bentley fra 1997.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here