Home Herning Pione Sisto bekræfter: Støtter portugisisk sekt | Herning Folkeblad

Pione Sisto bekræfter: Støtter portugisisk sekt | Herning Folkeblad

2
0
pione-sisto-bekraefter:-stotter-portugisisk-sekt-|-herning-folkeblad

Journalist

FODBOLD Pione Sisto er helt ude i kulden hos FC Midtjylland, og han har ikke spillet en kamp for Ulvene siden november sidste år. Men offensivprofilen fra Tjørring trækker stadig overskrifter.

På det seneste er den 28-årige kantspiller fra FCM blevet sat i forbindelse med den åndelige sekt Pineal-kongeriget, der angiveligt holder til på et 4,7 hektar-stort landsted, som Pione Sisto ejer i Portugal.

Pineal-kongeriget ønsker at løsrive sig fra den portugisiske stat for i stedet blive en selvstændig stat. Sekten har en ambition om at leve i tæt kontakt med naturen og angiveligt isolere sig fra resten af verden uden for det lille samfund.

Pione Sisto

Født 4. februar 1995 i Kampala, Uganda (28 år)

Kontrakt med FC Midtjylland til 30. juni 2024

Klubkarriere:

Tjørring IF 2002-10

FC Midtjylland 2010-16

Celta Vigo, Spanien 2016-20

FC Midtjylland 2020-

Udvalgte meritter:

Semifinale i Europa League med Celta Vigo 2016-17

Dansk mester med FC Midtjylland 2014-15

Årets superliga-spiller 2014

Årets akademispiller i FC Midtjylland 2012/13

214 førsteholdskampe og 46 mål for FC Midtjylland

Landskampe:

26 A-landskampe og 1 mål for Danmark

6 U21-landskampe og 4 mål for Danmark

Inspireret af filosofien

Hidtil har det været ukendt, om Pione Sisto har haft kendskab til bevægelsens arbejde, men torsdag aften bekræfter den tidligere danske landsholdsspiller, at han helhjertet støtter den portugisiske sekt.

Det sker i en historie på det sociale medie Instagram.

– Jeg har fået mange beskeder om mit forhold til Pineal-organisationen. Lad mig gøre det klart: Jeg er en atlet, entreprenør og filantrop. Mest af alt er jeg dog en åndelig mand, der tror på det gode. Jeg lever mit liv med et mål om altid selv at blive bedre og gøre verden til et bedre sted, skriver Pione Sisto på Instagram.

Her uddyber FCM-stjernen sine betragtninger om Pineal:

– Pineal-organisationen er en af de mange spirituelle, kulturelle, miljømæssige og økologiske projekter, jeg har doneret tid og energi til.

– Jeg er en patreon i Pineal-organisationen, fordi jeg er inspireret af deres filosofi, ideer, principper og måden, de lever på. Jeg mener, at verden har brug for flere organisationer, der sætter natur, miljø og helbred over profit, lyder det.

– Så længe Pineal-organisationen fortsætter med – helt lovligt, roligt og spirituelt – at leve efter egne principper, ideer og etik, vil jeg altid støtte deres bestræbelser efter bedste evne, skriver Pione Sisto på Instagram.

Bekymringer i medier

De spanske medier Faro de Vigo og Marca har tidligere bragt artikler om Sistos tilknytning til Pineal-kongeriget.

Særligt det portugisiske ugemagasin Visao har kastet et kritisk lys over bevægelsen. Således er der fra naboer og myndigheder – ifølge Visao – bekymringer om bygningerne på grunden samt køretøjer, skolegang til børn og lægehjælp til de 40 til 100 mennesker, der vurderes at bo på Sistos ejendom i Portugal.

Pione Sistos kontrakt med FC Midtjylland løber til 30. juni 2024. Han står noteret for 214 kampe, 46 mål og 21 assists for Ulvene.

Læs også

Sisto taler ud i egen podcast: Life is crazy Sisto taler ud i egen podcast: Life is crazy

Læs også

Sisto taler ud i egen podcast: Life is crazy

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here