Home Skanderborg Drømmeløb endte som et mareridt: »Jeg løfter mit højre ben og ser,...

Drømmeløb endte som et mareridt: »Jeg løfter mit højre ben og ser, at min fod hænger helt løst i leddet«

2
0
drommelob-endte-som-et-mareridt:-»jeg-lofter-mit-hojre-ben-og-ser,-at-min-fod-haenger-helt-lost-i-leddet«

Drømmeløbet endte som et mareridt: »Jeg løfter mit højre ben og ser, at min fod hænger helt løst i leddet«

Første gang Max Boderskov deltog i et trailløb, slog han løbsrekord. Nu kæmper han for at gøre comeback efter en skrækkelig skade.

Artiklens øverste billede
Max Boderskov har gjort lynkarriere inden for trailløb. I juni lå han pludselig på en bjergside i Østrig med en ankel, der var brækket tre steder. Nu kæmper han for at komme tilbage i løbeskoene. Privatfoto.

Min første tanke er, at jeg skal skynde mig at løbe videre. Det ændrer sig, da jeg hiver foden ud af krattet.

200 meter inde i løbet, lå han forrest, og da han krydsede målstregen, var det ikke blot som vinder, men også med en ny løbsrekord. 

»Da jeg kom hjem, blev jeg kontaktet af den danske traillandstræner. Han spurgte, om jeg havde overvejet, om jeg skulle løbe noget trail. Det havde jeg ikke, men det gjorde jeg nu.« 

Siden er det gået stærkt. 

I 2022 blev han nummer 39 og bedste dansker i EM i trail på den spanske ø La Palma. I november samme år deltog han ligeledes VM i Thailand. 

Tidligere i år vandt han sølv i DM i Kort Trail. 

»Jeg blev bidt af det, og det er i virkeligheden nok det, jeg altid har skulle have løbet.« 

På få år gik Max Boderskov altså fra aldrig at have løbet trail til at være en af landets absolut bedste trailatleter. Derfor var forventningerne også høje, da han i juni stillede til start ved VM i Innsbruck.

Drømmen om et stort resultat viste sig dog hurtigt at blive hans værste mareridt. 

Privatfoto.

Det store knæk

Ruten til VM i Innsbruck bestod af 45 km og 3200 højdemeter. Max Boderskov nåede dog kun 6,5 km inden han snublede over en rod på en bjergside

»Jeg hører et ordentligt knæk, men tror egentlig bare, at jeg er vrikket om. Min første tanke er, at jeg skal skynde mig at løbe videre. Det ændrer sig, da jeg hiver foden ud af krattet. Jeg løfter mit højre ben og ser, at min fod hænger helt løst i leddet.«

Mens han ligger der på en bjergside i Østrig, er han endnu ikke klar over, at han har brækket anklen tre steder. Det står dog hurtigt klart for ham, at det er en alvorlig skade. 

»Jeg vil ikke sige, at det er der, det går op for mig. Snarere forstår jeg slet ikke, hvad det er der sker. Det føltes som at være med i en film. Det var helt surrealistisk det kan ikke være mig det der.«

På grund af det komplicerede terræn ligger Max Boderskov godt en times tid på bjergsiden inden, der når en båre frem til ham. I mellem tiden ringer han til familien, og begynder at forstå, hvad der rent faktisk er sket. 

»Der går nok tre-fire døgn før jeg rigtig forstår, hvad der er sket. Det er også der, det først kommer til udtryk rent følelsesmæssigt. Jeg har nok været i chok. Løb er ikke bare en fritidsting for mig. Det er en livsstil; noget jeg brænder for helt ind i hjertet. Samtidig er det mit levebrød, så tankerne kører rundt i hovedet på mig. Hvordan kommer mit liv til at være? Hvad skal der ske?« 

Det, der skulle have været kulminationen på en kometkarriere indenfor trail, blev i stedet hans livs udfordring. 

Her en måned senere er fremtiden stadig uvis.

Kompliceret skade

Rehabiliteringstiden for et almindeligt knoglebrud er ca. 6-10 uger. Skaden Max Boderskov pådrog sig i Østrig er dog langt fra almindelig. 

»Måske løber jeg normalt om seks måneder. Måske først om ti år. Den usikkerhed er bestemt ikke sjov. Specielt med min profession i baghovedet.«

Til daglig driver Max Boderskov virksomheden RunMax, som laver foredrag, virksomhedstræning, personlig træning og løbetests. Selvom han stadig han varetage de fleste opgaver, så kræver en stor del af arbejdet, at han selv er ude på to ben. 

»Helt ærligt, så har jeg stadig svært ved at sove nogle aftener. Der spiller en film i mit hoved, hvor jeg genoplever ulykken. I de vågne timer forsøger jeg at tænke positivt og fokusere på at forbedre mig dag for dag. Selvom det er små forbedringer. Det er det, der holder mig i gang.«

Første store svar får han torsdag, hvor han skal røntgenfotograferes. Her er der en chance for at han kan smide støvlen, men der er også en risiko for, at anklen ikke kan holde til vægten. 

»Det ved jeg først, når jeg smider støvlen og kan ligge hele vægten på benet. Den uvished er ikke specielt sjov.« 

Derfor har han heller ikke sat sig nogle bestemte sportslige mål endnu. Ambition en dog at nå tilbage til samme niveau som før skaden. Han sidder derfor en time om dagen på sin cykel samtidig med han dyrker såkaldt okklusionstræning for at mindske muskeltab.

»Lige nu er mit eneste mål faktisk bare at nå tilbage til et punkt, hvor jeg selv bestemmer, hvad jeg gerne vil. Hvordan jeg så har det med at løbe trail til den tid, det må tiden vise. Lige nu gør jeg bare det bedste jeg kan. Det er mit største fokus.«

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here