Christian Schou, forstander på Marielyst Højskole og tidligere DR-vært, mener ikke bøger er til for at brændes. – Finder folk som Rasmus Paludan på andre måder at besudle koranen, så må vi tage den, når den kommer, lyder det.
Sebastian Svensson ssv@ftgruppen.dk
Det er ikke en fejl, at regeringen nu vil gøre det forbudt at brænde hellige skrifter.
Sådan lyder det klart og simpelt fra Christian Schou, tidligere DR-vært og nuværende forstander på Marielyst Højskole.
– Mit klare synspunkt er, at regeringen er på rette spor. Jakob Ellemann sagde det godt: “Bøger er til for at læse, ikke brændes” Det er en pervertering af ytringsfriheden at brænde koranen for så at sige, det er en demokratisk handling.
Annonce
Er det ikke en indskrænkning af ytringsfriheden, hvis vi bandlyser afbrændingen af hellige skrifter?
– Vi gør ytringsfriheden en lille smule mindre absolut. Det er en indskrænkning, og det skal vi se i øjnene. Men i forvejen er der en lang række begrænsninger i den danske lovgivning. Jeg må jo heller ikke gå rundt nøgen og forsøge at få andre til at gøre det samme. Det ville være noget, der forstyrrede ordenen. At brænde bøger af offentligt bør også høre inde under ordensbestemmelser og ikke håndteres religiøst.
Det er en indskrænkning, og det skal vi se i øjnene.
Christian Schou
– Helt generelt har jeg oplevet de sidste 30 år, at der har været råbt og skreget at ytringsfriheden er under pres i landet.
– Men når jeg kigger på Danmark, så ser jeg ingen tegn på, at ytringsfriheden er under pres. Både til højre og venstre gør man tingene til et meget principielt problem, hvor det ikke hører hjemme. Du kan stadig råbe “Fuck Islam”, men når du brænder bogen af, så er det at gøre det meget principielt i sin yderste instans.
Mellemøstlige lande og Organisationen af Islamiske Lande (OIC) har reageret voldsomt på koranafbrændingerne i Danmark. Hvordan mener du, at Danmark skal håndtere internationale reaktioner og samtidig bevare sin suverænitet og ytringsfrihed?
– Jamen i virkeligheden på den måde, som vi har taget fat på det. Forklare at vi ikke er dem, der vil brænde koraner. Og så er det at tage de lovtiltag, der skal til for, at man ikke brænder koraner af i gader og stræder.
Hvordan ser du på regeringens bestræbelser på at indføre tiltag, der beskytter mod afbrænding af religiøse skrifter, uden at genindføre blasfemiparagraffen, der blev afskaffet i 2017?
– Principielt synes jeg det er ok, at vi afskaffede blasfemiparagraffen. Man skal have lov til at lave sjov med det, men der var ikke nogen, der havde forudset, hvad der ville ske. For mig at se, skal regeringen finde det juridiske værktøj, som gør, at bogafbrændinger i offentlige sammenhænge ikke er mulige at udøve i offentligheden. Det er lige meget, om det er bilka-katalog, en bibel eller toraen for den sags skyld.
– Helt overordnet er en meget god sammenligning, at vi har et forbud mod at brænde andres flag af offentligt. Der tog man dengang bestik af omverdenen og kiggede på, hvordan man kunne undgå at påvirke denne negativt.
– Finder folk som Rasmus Paludan på andre måder at besudle koranen, så må vi tage den, når den kommer. Det bliver bare en ny problemstilling. Men alt går over på et tidspunkt. Mohammed-krisen gik også i sig selv efter nogle år. Paludan havde også meget mere interesse for år tilbage, men den har også foretaget sig. Sådan er det altid.
