Accra, Ghana (Ekstra Bladet): Resterne af et dansk bistandsprojekt, der samlet har kostet 283 millioner kroner, ligger under den ghanesiske jord.
Her er der med dansk ulandsstøtte gravet internetkabler ned på en strækning på over 1000 kilometer, men projektet er totalt mislykket.
Derfor er mindst 135 millioner danske skattekroner, som har været det direkte danske bidrag, gået op i røg.
Omkostningerne til projektet er desuden finansieret ved lån, som er garanteret af EKF, Danmarks Eksportkreditfond.
Som led i et dansk ulandsprojekt skulle de milliondyre danske kabler hæve levestandarden for de glemte østghanesere, der ikke har mærket landets økonomiske udvikling som resten af landet.
Men syv år senere ligger kablerne stort set ubrugte hen.
Det kan Ekstra Bladet nu afsløre efter at have undersøgt sagen og besøgt ulandsprojektet i Ghana.
Artiklen fortsætter…
Skoler, der skulle have brugt kablerne, har længe været forladt og i forfald. Kommunale og regionale chefer fortæller, at de aldrig har fået adgang til det danske internet.
Og landsbyboerne fortæller, at de ikke mangler internet – de mangler vand.
– Jeg har svært ved at forstå, at der kan være så fundamentale problemer i opsætningen af projektet, siger seniorforsker og forskningsleder ved DIIS med speciale i udviklingssamarbejde, Lars Engberg-Pedersen, der kalder projektet mislykket.
Artiklen fortsætter…
‘Har aldrig set en computer’
Alle 10.000 indbyggere i den lille by Ashiabre i Østghana er afhængige af den røde jord. Det er herfra, de høster deres afgrøder og henter livsvigtig grundvand – hvilket det i øvrigt kniber med.
– Hvis man ser på antallet af indbyggere, så rækker vandet ikke til hele landsbyen, fortæller Michael, der er talsperson for landsbyen.
Byen ligger i et af de områder, der skulle have haft gavn af kabelprojektet, men de bruger det ikke og har aldrig hørt om det, siger talsmanden. De skulle have fået støtte til at skaffe vand i stedet, siger han.
Artiklen fortsætter…
Langs landsbyens ujævne grusstier hvirvler børneflokke legende rundt, selvom de egentlig skulle være i skole. Landsbyens næststørste problem er nemlig, at der slet ikke er plads til alle børnene i de små, tætmøblerede klasselokaler.
Den lokale lærer Justin Say fortæller, at der mangler meget, før skolen kan få gavn af internet.
– Lærere, læringsredskaber og et computerrum til eleverne. Flere af dem har aldrig set en computer før, fortæller han.
Skampletten til 14 milliarder
23. februar i år udkom en uafhængig rapport, som havde til formål at evaluere en afdeling for dansk ulandsbistand, Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme – DSIF.
Rapporten var bestilt af Udenrigsministeriet, og den blev udarbejdet af konsulentfirmaet Particip, der undersøgte 21 projekter af de 85 projekter, som havde modtaget støtte i perioden 2001-2019.
De 85 projekter er i perioden blevet støttet med 14 milliarder, og konsulenterne når en bekymrende konklusion:
’DSIF har haft svært ved at dokumentere, at man bidrager til det overordnede formål med dansk udviklingsbistand, som er fattigdomsbekæmpelse.’
Nogle af de projekter, konsulenterne besøgte, var desuden gået helt galt, hvilket er tilfældet med et internetkabel i Ghana, som modtog dansk støtte for 283 millioner kroner i delvis lån og gavebeløb.
Det store problem med udviklingsbistanden fra DSIF er, at det kun er danske virksomheder, der må byde på opgaverne, og derfor bliver fokus mere på støtte af dansk erhverv end hjælp til verdens fattigste, mener flere eksperter, som Ekstra Bladet har talt med.
En af dem er Niels Dabelstein, der har en fortid som evalureringchef i Danida i næsten 20 år.
– I og med at det er bundet til, at det skal være danske virksomheder, så bliver det jo erhvervsstøtte, siger Niels Dabelstein, der mener, at bistand bundet til danske virksomheder burde afskaffes.
– Jeg er kritisk, på baggrund af at en lang række evalueringer af bunden bistand siden 80’erne har påvist den samme svaghed – at fattigdomsorienteringen ryger, når hensynet til dansk erhvervsliv træder ind, siger han.
Ekstra Bladet har undersøgt sagen og bringer i de kommende dage en række artikler om ‘skampletten til 14 millarder’.
Ved du noget? Skriv til jss@eb.dk eller til eb-sikker@protonmail.com
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Katastrofalt kabelprojekt
Fra 2013 til 2016 udførte Nokia Danmark kabelprojektet i det østlige Ghana. Efterfølgende blev det besluttet at tilføje en forlængelse til hovedstaden Accra, der stod færdig i 2018.
Det står der i en omfattende rapport om danskstøttede udviklingsprojekter under ordningen Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme, DSIF, der udkom i februar i år.
Og kabelprojektet til 283 millioner kroner får en særdeles hård medfart i rapporten.
Her fremgår det blandt andet, at kablet alene i 2015 blev skåret over 96 gange og derfor var ubrugeligt.
Det skyldes blandt andet, at kablerne ikke var gravet dybt nok ned.
Men den mest alvorlige kritik er, at ingen af de ghanesiske regeringskontorer og offentlige bygninger, som skulle stå for 90 procent af trafikken på kablet, havde fået adgang til internettet. Derfor er trafikken på kablet minimal, fremgår det af rapporten, der blev udarbejdet i 2021.
I en baggrundsrapport fremgår det, at kun et mindre universitet på den mere end 1000 km lange strækning har underskrevet en aftale om at bruge kablerne.
– Man har ikke undersøgt, at man ikke kan få regeringskontorer på kablet, fordi de ikke må købe af en anden offentlig myndighed. Det er jo i sig selv ret katastrofalt, når de skal være de primære kunder, siger Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.
Og da Ekstra Bladet besøgte områderne, der skulle have gavn af kablet, to år efter konsulenterne og syv år efter at projektet stod færdigt, er det den samme historie.
Mere skade end gavn
Med hjælp fra Emmanuel Alorse, en tidligere PR-medarbejder ved den ghanesiske kommune Ho, finder Ekstra Bladets udsendte det danske kabel, der ligger badet i vand i et hul i jorden, hvor lugen ikke er lukket.
Emmanuel Alorse viser rundt i Ho langs byens asfalterede veje, som man ikke tager for givet i et område, hvor hullede grusveje er gængse.
Artiklen fortsætter…
Han fortæller, at der var store problemer under implementeringen af projektet, og at flere veje blev ødelagt, som kommunen efterfølgende måtte betale for at få repareret.
På kommunekontoret i Ho kender de også udmærket det danske kabelprojekt, men på en mindre god måde.
– I al den tid, jeg har været her, har vi ikke været tilsluttet, fortæller den it-ansvarlige Francis Agbesi Sey.
Et problem
I stedet betaler de kommercielle priser for dårligt internet hos Vodafone, forklarer han. Nøjagtig det, som det danske kabel skulle ændre på.
– Næsten alle afdelinger lever af, at internettet virker, så det er et problem, siger Francis Sey, der fortæller, at de ikke kan regne med internettet, hvis det er dårligt vejr.
Ho er hovedbyen i den sydlige Volta-region, hvor Dr. Archibald Yao Letsa har været minister siden 2017.
Han fortæller, at han aldrig har hørt om det danske kabel, og henviser derfor til regionens it-chef, Joseph Korle Martey.
– De lavede hele opsætningen, og vi fik fortalt, at vi ville blive tilsluttet, men der er ikke sket mere siden før 2017, siger it-chefen.
– Vi ville elske det (at blive tilsluttet, red.). Det har vi set frem til lige siden, siger han.
Ekstra Bladet har forgæves i over en måned forsøgt at få en kommentar og konkrete oplysninger om brugen af kablet fra de ghanesiske myndigheder.
——— SPLIT ELEMENT ———
Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få et interview med udviklingsminister Dan Jørgensen.
Og i et skriftligt svar forholder han sig kun kortvarigt til projektet i Ghana:
‘Dette er et projekt, som er gennemført og tilendebragt under tidligere ministre. De har været orienteret om og håndteret sagen. At evalueringen diskuterer både vellykkede og fejlslagne projekter viser, at Udenrigsministeriet er åben omkring netop både successer og mangel på samme. Jeg er glad for, at der er konkrete forslag til, hvordan DSIF kan forbedres som instrument.’
‘Konkret blev projektet gennemført i perioden 2013 til 2018. Jeg modtog en orientering om evalueringen, som omtaler Ghana projektet, i januar 2023 i forbindelse med offentliggørelsen.’
Hos Udenrigsministeriet vil man ikke anerkende, at det store danske bidrag er gået tabt. Man håber altså øjensynligt på, at projektet kan komme op at køre i en ikke nærmere defineret fremtid.
Udenrigsministeriet hæfter sig ved, at kablet ifølge de ghanesiske myndigheder er en vigtig del ‘af IT-infrastrukturen i det østlige og nordlige Ghana’.
