Home Nyheder TV 2 Nyhederne Australsk professor er befriet fra bortførelse i Papua Ny Guinea

Australsk professor er befriet fra bortførelse i Papua Ny Guinea

2
0
australsk-professor-er-befriet-fra-bortforelse-i-papua-ny-guinea

Efter en uge i fangenskab er en professor og to personer fra hans forskningshold blevet sluppet fri.

En australsk professor og to andre er blevet sluppet fri, efter at de har været holdt som gidsler i Papua Ny Guinea den seneste uge.

Det oplyser Papua Ny Guineas premierminister søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

De blev holdt som gidsler i landets barske højland af en bevæbnet gruppe.

– Det tog os lidt tid, men de sidste tre er på succesfuld vis blevet bragt tilbage, siger James Marape, der er premierminister i Papua Ny Guinea, i en udtalelse.

Professoren, Bryce Barker, der er newzealandsk statsborger og bosat i Australien, var tilbageholdt sammen med personer fra hans forskningshold.

Gruppen var i gang med at lave feltarbejde i en fjerntliggende del af Papua Ny Guineas højland nær bjerget Bosavi, da de blev bortført af en kriminel bande fra provinsen Hela, skriver det australske medie ABC.

Banden krævede en løsesum for at sætte gruppen fri.

ABC skriver, at der siden bortførelsen for en uge siden har været forhandlinger og et komplekst sikkerhedssamarbejde mellem politi og forsvarspersonale i Papua Ny Guinea og regeringerne i Australien og New Zealand.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here