Home Silkeborg Avisens nye praktikant: Jeg har altid elsket at fortælle historier | Midtjyllands...

Avisens nye praktikant: Jeg har altid elsket at fortælle historier | Midtjyllands Avis

2
0
avisens-nye-praktikant:-jeg-har-altid-elsket-at-fortaelle-historier-|-midtjyllands-avis
Avisens nye praktikant: Jeg har altid elsket at fortælle historier | Midtjyllands Avis

Journalist

Midtjyllands Avis er blevet en journalistpraktikant rigere.

Det er i form af 23-årige Anne Juhl Burgaard, der skal være i praktik på Papirfabrikken de næste 18 måneder som et led i hendes uddannelse fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

Selvom den unge journalistspire er opvokset i Slagelse, så var det ingen tilfældighed, at valget faldt på Midtjyllands Avis.

– Jeg overvejede flere muligheder, da jeg skulle finde et sted til min praktik. Det betød meget for mig, at jeg kunne få lov at arbejde med flere stofområder. Og det kunne jeg få lov til på Midtjyllands Avis. Det har også været min fornemmelse, at avisen tilbyder et godt og trygt læringsmiljø, siger Anne Juhl Burgaard, der til daglig bor i Aarhus.

Vejen mod journalistikken har luret i horisonten det meste af Anne Juhl Burgaards liv. Allerede som barn fik hun smag for flere af de journalistiske discipliner.

– Jeg har altid elsket at fortælle historier. Det begyndte allerede, da jeg var helt lille, hvor jeg begyndte at skrive historier ned. Det fortsatte i skolen, hvor jeg særligt var glad for det skrevne i dansk og det mere politiske i samfundsfag, erindrer hun.

Et ophold på Hadsten Højskole overbeviste hende om, at journalistik kunne være noget for hende.

– Jeg var rigtig glad for mit ophold på højskolen, hvor jeg gik på den journalistiske linje. Det efterlod mig med en god følelse, så jeg søgte ind på journaliststudierne i Odense og Aarhus. Og det endte heldigvis med, at jeg kom ind i Aarhus, siger Anne Juhl Burgaard.

God erfaring

Selvom den unge journalistpraktikant havde sin første dag i starten af august, så er hun ikke en kvinde uden erfaring. På journalisthøjskolen var hun chefredaktør på skolens avis, Illustreret Bunker.

– Det var både lærerigt og meget spændende at være med til at skabe en avis. Det har gjort mig klogere på, hvordan de økonomiske, redaktionelle og etiske udfordringer skal håndteres, siger Anne Juhl Burgaard.

Nu skifter den 23-årige sjællænder så journalisthøjskolen og Aarhus ud med Midtjyllands Avis og Silkeborg. Og det er en luftforandring, hun ser frem til.

– Jeg synes, at Silkeborg er en hyggelig by. Jeg har tidligere besøgt byen med min kæreste, hvor vi blandt andet har sejlet i kano ned ad Remstrup Å. Men jeg glæder mig til at lære området endnu bedre at kende i fremtiden, fastslår Anne Juhl Burgaard.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here