Home Per Brændgaard B.A. #175: Kunstig intelligens er skadelig intelligens i en skør verden |...

B.A. #175: Kunstig intelligens er skadelig intelligens i en skør verden | perBraendgaard.dk

2
0
ba-#175:-kunstig-intelligens-er-skadelig-intelligens-i-en-skor-verden-|-perbraendgaard.dk

Avisen handler her om skadelig intelligens, en modig præst, MeToo-offer/krænker-bedraget og Novos nye rolle som syndebuk for medicinalindustrien.

Ekstra Bladets Nationen har en interessant artikel, der afslører problemet med AI kunstig intelligens. Artiklen handler om en EU-modstander, der spurgte den kunstige intelligens på Snapchat, hvem man skal stemme på, hvis man er modstander af EU. Svaret afslørede, at den kunstige intelligens i virkeligheden er en politisk farvet intelligens, der åbenbart er meget pro-EU. På samme måde må vi forvente, at kunstig intelligens også på andre områder er farvet og formet til at give svar, der understøtter bestemte og ignorerer eller nedbryder andre narrativer. Med andre ord: Kunstig intelligens er blot en anden form for censur, undertrykkelse og kontrol.

Den danske sognepræst Therese Strand Nielsen har på Facebook udgivet et åbent brev til biskop Peter Birch og biskop Mads Davidsen, som hun beskylder for at være “satans feje og dumme”. Det grunder i den hårdhændede behandling, hun har fået af bispekollegiet, siden hun vovede sig til at bruge sin ytringsfrihed drevet af Helligånden til at gå imod coronadiktaturet og censuren i den forbindelse. Uddrag af Therese Strand Nielsens tekst:

“VI står foran en altomsluttende ødelæggelse. Mærk jer mine ord. Tredje verdenskrig har været i gang længe, men det er en ny form for krig, som ikke alle opfanger.”

Det er min vurdering, at Therese Strand Nielsen har fuldstændig ret i sin vurdering af situationen, men hun har måske fejlvurderet den kristne kirkes rolle, der siden 300-tallet reelt har været at undertrykke Jesus-tro individer som hende, så de ikke gjorde oprør mod de undertrykkende magthavere.

MeToo er et politisk våben MeToo er som bekendt konstrueret som et politisk våben, der kan få enhver heteroseksuel mand ned med nakken. Mænd skal selvfølgelig behandle kvinder med respekt, men det er svært, når kvinder lyver om seksuelle relationer. B.T. skriver således, at TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt i Jes Dorph-stævning af det advokatfirma, der undersøgte sexisme på TV 2 i efteråret 2020, afslører MeToo-“offeret” Therese Philipsens adfærd:

“Hun var grænseoverskridende. Hun gramsede på mig. Hun stak uopfordret hånden ned i flere chefers bukser til julefrokoster.”

Det minder mig om min egen MeToo-sag, hvor en ung kvinde med forbindelse til en zionistisk terrororganisation i København forførte mig til sex med en tilsvarende adfærd for derefter at gå til politiet og melde mig for voldtægt. Den sag fik på grund af den ensidige pressedækning ligesom Jes Dorphs sag sparket mig ud af det fine selskab, da systemet og kulturen ikke er gearet til muligheden for, at det påståede offer er den reelle krænker, og den påståede krænker er det reelle offer, når det drejer sig om heteroseksuelle forhold.

Novo-aktier styrtdykker Novo Nordisks aktiekurser fortsætter med at falde, efter myndighederne og medierne taler om ikke kun risiko for kræft, men nu også om selvmordstanker og tanker om selvskade hos patienter, der tager Novo’s populære slankemedicin Wegovy.

Det, der undrer en observatør som mig, er, at dette kommer frem om Novo’s medicin, mens afsløringer af bivirkningerne og risici af en mindst tilsvarende alvorlighed om Pfizer, BioNTech og Moderna’s mRNA-vacciner mod covid-19 blev og stadig bliver mødt med larmende tavshed og stabile aktiekurser. Det er min teori, at Novos mafialignende infiltration af magt-, myndigheds- og medieapparatet er langt mindre effektiv end coronavaccineproducenternes. Det kan skyldes, at Novo er hæmmet af dansk kultur og moral. Hvis politikerne, myndighederne og medierne havde behandlet coronavaccinerne med tilsvarende omhu, som de nu behandler Novo’s slankemedicin, så ville det stå gevaldigt meget bedre til med folkesundheden. Misforstå mig ikke: Jeg synes stadigvæk, at det er en dårlig idé at behandle svær overvægt med kronisk kvalme, når der findes naturlige alternativer.

Kilder og flere nyheder: Nyhedsportalen 24.06.2023.

Modtag nyheder fra Brændgaard via e-mail

Cover: Unsplash.com (Andrea De Santis)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here