Home Per Brændgaard B.A. #202: Pludselig død, pludselig infertil og pludselig trans | perBraendgaard.dk

B.A. #202: Pludselig død, pludselig infertil og pludselig trans | perBraendgaard.dk

3
0
ba-#202:-pludselig-dod,-pludselig-infertil-og-pludselig-trans-|-perbraendgaard.dk
B.A. #202: Pludselig død, pludselig infertil og pludselig trans | perBraendgaard.dk

Det danske samfund er i sundhedsmæssigt, kulturelt, økonomisk, seksuelt og intellektuelt forfald. Der er ikke så meget at være stolt af.

Dagens nyheder er udelukkende fra hovedstrømspressen.

Endnu en sportsudøver er pludseligt død. B.T. skriver, at den tidligere olympiske svømmer Helen Smart er gået bort i en alder af blot 42 år. Dødsårsagen er ikke offentliggjort.

Berlingske skriver med udgangspunkt i nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af fødte børn per 1.000 kvinder mellem 15 og 49 år sidste år var den laveste i mere end 35 år. Berlingske skriver ikke, at meget tyder på, at nedsat fertilitet som følge af vaccination mod covid-19 kan være en medvirkende årsag hertil.

Flere medier skriver, at Tyskland nu har godkendt lovforslag om legalisering af cannabis. Mette Frederiksen har flere gange hårdnakket benægtet, at der kan blive tale om noget tilsvarende i Danmark. Det er uklart, præcis hvorfor den danske statsminister er så barsk modstander mod legalisering af den grønne plante.

DR skriver om en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser, at danske skolebørn drikker mere og er mere fulde. Samme institut har også dokumenteret, at især piger trives dårligt. Dårlig mental trivsel kan motivere til øget indtag af alkohol, ligesom højt indtag af alkohol kan lede til lavere mental trivsel. Organisationen Alkohol & Samfund mener som sædvanlig, at der skal strammere lovgivning til. Det er dog påfaldende og paradoksalt, at vi i Danmark har en så liberal holdning til alkohol og samtidig en så restriktiv holdning til cannabis.

DR har formidlet en ganske utroværdig årsag til jobopsigelse. Det drejer sig om 58-årige Christine Antorini, der stopper som direktør i Novo Nordisks Life Fonden, fordi hun i stedet vil uddanne sig til sygeplejerske. Hvad mon der egentlig foregår i den fond? Og hvor mange fonde har Novo egentlig kørende?

Planen om at udfase kontanter og digitalisere pengene er nu startet i busserne. Det er taktisk klogt, at de starter der, og når folk har accepteret det, så vil de formentlig gå videre. Små skridt kan føre til store forandringer uden brok, som en klog mand engang gjorde opmærksom på.

DR har i anledning af Pride bragt en stor artikel om Michael, der har stiftet Danmarks første dragskole for børn på 12 år. Nu optræder eleverne for første gang til årets Copenhagen Pride. Den seksuelle lavalder i Danmark er ellers 15 år, men ved at kalde drag for en kunstform i stedet for et sexshow, så er det efter min vurdering lykkedes at omgå reglerne og snige seksualisering og kønsforvirring af børn ind i samfundet.

Det må godt nok være træls for almindelige homo- og biseksuelle, at de skal slås i hartkorn med T’et i LGBT-bevægelsen. Det er min opfattelse, at homo- og biseksualitet er en naturlig variation i den menneskelige seksualitet, hvorimod transfænomenet er politisering af psykiatriske lidelser såsom kønsdysfori samt en endnu mere mørk spirituel agenda, der har sine rødder i tilbedelsen af den transkønnede afgud Baphomet.

Kilder og inspiration: Nyhedsportalen 17. august 2023.

Cover: Unsplash.com (Cathy Mü)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here