Home Per Brændgaard B.A. #205: Al Qaeda og Al Corona konkurrerer om magten | perBraendgaard.dk

B.A. #205: Al Qaeda og Al Corona konkurrerer om magten | perBraendgaard.dk

10
0
ba-#205:-al-qaeda-og-al-corona-konkurrerer-om-magten-|-perbraendgaard.dk
B.A. #205: Al Qaeda og Al Corona konkurrerer om magten | perBraendgaard.dk

Islamister og virusfascister er i hård konkurrence om den frygtbaserede magt via skræmmehistorier.

Det er ikke kun Al Qaeda, der er vendt tilbage. Det er Islamisk Stat (også kendt som ISIS, ISIL og Da’esh) også. OffGuardian beskriver, at narrativet om de farlige islamister pludselig er dukket op igen efter total tavshed i de seneste år. Sidst vi hørte fra de sortklædte, hovedafhuggende terrorister var, da de havde meldt ud til deres selvmordsbombere, at de skulle styre uden om coronavirusramte Europa.

Det er alligevel påfaldende, at personer på selvmordsmissioner skal undgå steder, hvor de kan blive smittet med et virus. Det er vanskeligt at fortolke den udmelding fra Islamisk Stat som andet end propaganda for coronafortællingen.

Nu hvor frygten for corona er faldet, så er der plads på frygtscenen til Islamisk Stat & Co. igen. Og folk falder selvfølgelig pladask for det igen, ligesom der ingen kritiske stemmer er i hovedstrømmen om den påståede nye trussel fra Al Qaeda mod Sverige og Danmark efter koranafbrændingerne.

I andre nye artikler belyser OffGuardian andre af de magtbærende narrativer og metoder, der præger tiden. Teknocensur ser ud til at være regeringernes primære våben mod farlige idéer for tiden. Klimaforandringer er ved at forvandle vores planet til Helvede på jord. Ikke på grund af klimaforandringerne i sig selv, men på grund af de topstyrede politikker der angiveligt skal beskytte os mod de påståede katastrofale klimaforandringer. Og så er corona tilbage igen i en ny variant med navnet “Eris”. Det nye ved den nye variant af det nye coronavirus er, at tab af smags- eller lugtesans ikke længere bliver beskrevet som et almindeligt symptom. Det betyder, at det eneste måske klinisk differentierende symptom, der adskiller covid-19 fra almindelig forkølelse og influenza nu er væk. Dermed kan alle former for forkølelse, influenza, etc., som før i tiden var en normal del af hverdagen i vinterhalvåret, nu udnyttes til frygtpropaganda, der videre kan udnyttes til politiske tiltag, der reducerer både frygt og frihed.

Det norske medie Document undersøger også, om covid-tyranniet nu er ved at blive genskabt. Samme medie har opgjort de samlede tabstal under Ukraine-krigen til 500.000 personer indtil videre. Ja, der er krig på flere fronter samtidig.

I hovedstrømspressen har B.T. bragt et par interessante artikler om et nyt fænomen i LGBT-kredse: chemsex. Det er sex på stoffer, især chrystal meth og GHB.

Ekstra Bladet har bragt en artikel om den amerikanske rapper og sanger Post Malone, der bekræfter Små Skridt som et effektivt behandlingskoncept mod overvægt. Post Malone har nemlig tabt sig 25 kg alene ved at skære ned på sodavand. Jeg udviklede Små Skridt-metoden til vægttab i sin tid, og den blev formidlet af bl.a. Sundhedsstyrelsen i bogen ‘Små skridt til vægttab – der holder‘, før jeg senere blev udstødt af etablissementet på grund af mine kritiske holdninger til Sundhedsstyrelsens coronahåndtering.

Kilder og inspiration: Nyhedsportalen 20. august 2023.

Cover: Unsplash.com (Imad Alassiry)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here