Home Nyheder Bombefly cirkler over Danmark

Bombefly cirkler over Danmark

2
0
bombefly-cirkler-over-danmark

Hvad dælen er det?

Midtjyderne fik sig mandag et opsigtsvækkende syn, hvis de lagde nakken tilbage og spejdede mod den klare forårshimmel.

Over dem cirklede to enorme fly i stor højde.

Flyentusiaster spottede hurtigt, at der var tale om to gigantiske bombefly af typen B-52, som KUN amerikanerne råder over. Det kan man nemlig se på hjemmesiden Flightrader24.com, som tracker alverdens fly.

Men hvad lavede de i dansk luftrum?

De var på en øvelse i Danmark, hvor de blandt andet trænede kommunikation og våbenaflevering med danske soldater på jorden.

Det forklarer pressevagt i Forsvarskommandoen Søren Lindthardt til TV Midtvest:

»Amerikanske bombefly træner våbenaflevering sammen med danske soldater. Hvis man forestiller sig, at danske soldater på jorden engang skal have støtte i form af våben fra USA, skal de soldater, som er særligt trænet til opgaven, kunne koordinere overleveringen af støtten fra de her fly.«

To bombefly af typen B-52 cirklede mandag eftermiddag over Midtjylland.
To bombefly af typen B-52 cirklede mandag eftermiddag over Midtjylland. Foto: Screenshot fra Fligthradar24.com
Vis mere

B-52 er et legendarisk bombefly.

Det første kom på vingerne helt tilbage i 1952.

Flyet kan bære atomvåben og kan udstyres med helt op til 31,5 ton bomber og missiler. Det kan flyve over 7.000 kilometer på en optankning og kan gå helt op i 15 kilometers højde.

Bombeflyet har lagt navn til det trelagsdelte shot B-52 med Kahlua i bunden, Baileys i midten og så et tyndt lag Grand Marnier på toppen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here