SOMMER: Børn og unge kan prøve at kaste med redningskrans ellr svømme på LifeBoard på søndag på Balka Strand
“Kom til livredder-forhindringsløb for børn og unge. Sådan lyder invitationen fra kommunen til børn og unge. De kan prøve lykken som livreddere på søndag 16. juli fra kl. 10 til 12 på Balka Strand (kl. 11 arrangeres et “livredderforhindringsløb).
Arrangementet finder sted på Antoinette Strand ved Nordskoven samme dag fra kl. 13 til 15, og her finder livredderforhindringsløbet sted kl. 14.
Ved begge arrangementer sættes fokus på badesikkerhed og LifeBoard. Et LifeBoard er nemt at bruge, har indbygget GPS og kan sikre opdrift til flere personer. I år har kommunen investeret i to LifeBoards mere, så der i alt er fem boards på øen. LifeBoards kan findes på Klympen, Galløkken, Boderne og som noget nyt også på Balka og Antoinette strand.
Man ikke behøver at være professionel livredder for at anvende boardet i en redningsaktion. Det har de fordele, at man kan svømme hurtigere ved at ligge på maven på boardet og det har en praktisk sikkerhedsstrop, så man ikke risikerer at miste det i bølgerne.
Husk at alarmere livreddere eller ringe 1-1-2, før man forsøger at redde.
“Kom til en lærerig dag på stranden – og vær med til at øge sikkerheden på Bornholms strande,” lyder invitationen til på søndag.