Home Lolland Falster Bygherre låner penge til brobygger-entreprenør

Bygherre låner penge til brobygger-entreprenør

2
0
bygherre-laner-penge-til-brobygger-entreprenor
Byggeriet af den nye Storstrømsbro er i fuld gang. Foto: Denny Michael Jakobsen

Ifølge Licitationen og FemernNews er italiensk entreprenør på byggeriet af den nye Storstrømsbro tilsyneladende så økonomisk presset, at Vejdirektoratet nu stiller likviditet til rådighed.

Jakob Poulsen jap@ftgruppen.dk

Den italienske entreprenørvirksomhed Iterna, som ejer stort set alle aktier i SBJV-konsortiet, der står for byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø, har tilsyneladende vanskeligt ved at få økonomien i projektet til at hænge sammen.

Og selvom det måske kan lyde sådan, så har en likviditetsbro ikke noget at gøre med en rigtig bro, men er et finansielt begreb, som dækker over en midlertidig finansieringsordning.

Annonce

– For at sikre projektets fremdrift

Likviditetsbroen fremgår også af Transportministeriets seneste status for anlægs- og byggeprojekter. Her kan man på side 39 blandt andet læse om Storstrømsbro-byggeriet:

“For at sikre projektets fremdrift har Vejdirektoratet og entreprenøren indgået en aftale om en likviditetsbro. Dette indebærer, at Vejdirektoratet stiller likviditet til rådighed over for entreprenøren frem til projektets afslutning. Likviditeten ydes i rater efter en række aftalte milepæle, der afhænger af entreprenørens fremdrift,” hedder det i Transportministeriets status.

Over for FemernNews forklarer projektchef i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb, at entreprenøren altså skal nå en række milepæle og holde tempoet i byggeriet for at få del i pengene. Og der er tale om et lån, understreger Niels Gottlieb ifølge Licitationen og FemernNews.

– Når entreprisen er afleveret, og en eventuel voldgiftssag er afklaret, vil totalentreprenøren tilbagebetale den ydede likviditet – eventuelt modregnet resultatet af en voldgift. Likviditeten, som Vejdirektoratet stiller til rådighed over for totalentreprenøren, bliver forrentet med sædvanlig markedsrente, siger han til FemernNews.

Trods udfordringerne er det stadig Vejdirektoratets vurdering, at vejforbindelsen kan åbne ultimo 2025, og at jernbaneforbindelsen tidligst vil kunne tages i brug i 1. kvartal af 2027, fremgår det af Transportministeriets statusrapport.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here