Home Economy Danske entreprenører sætter sig tungt på Femern-kontrakter

Danske entreprenører sætter sig tungt på Femern-kontrakter

1
0
danske-entreprenorer-saetter-sig-tungt-pa-femern-kontrakter

Danske entreprenører sætter sig tungt på Femern-kontrakterFemern-forbindelsen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.

De danske virksomheder klarer sig særdeles godt i konkurrencen om at vinde Femern-kontrakter. Det seneste år er antallet af nye danske underleverandører vokset med 150 % og tegner sig nu for langt over halvdelen af de tilknyttede selskaber

Del artiklen på

Flere og flere danske virksomheder kan skrive byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland på cv’et. I alt har nu 274 danske underleverandører fra hele landet hevet opgaver hjem på det omfattende tunnelprojekt. Det er 160 flere danske virksomheder i forhold til samme tid sidste år svarende til en stigning på 150 %.

Det viser tal fra Femern A/S, der netop har opgjort det samlede antal af virksomheder tilknyttet byggeriet af den 18 kilometer lange sænketunnel fra Rødbyhavn til Puttgarden.

I alt står 431 danske og udenlandske virksomheder noteret som underleverandører siden megaprojektet for alvor gik i gang i 2020. De 274 danske virksomheder tegner sig dermed for 64 % af de mange hundrede kontrakter.

Kendskab til normer og regler
I Dansk Industri glæder man sig over, at de danske virksomheder er konkurrencedygtige i ‘den benhårde konkurrence’, som kendetegner et internationalt projekt som Femern Bælt-tunnelen, siger Torben Liborius, underdirektør i Dansk Industri og chef for Dansk Infrastruktur.

– Det er vigtigt både for projektet og for virksomhederne, for med mange danske virksomheder ombord sikrer det, at der er kendskab til danske normer og regler. Det viser, at de danske virksomheder er parate til at løse den slags opgaver, der kræver samarbejde på tværs af grænser og kulturer, siger Torben Liborius.

Det stigende antal kontrakter afspejler ikke alene en stærk dansk tilstedeværelse, men også at aktiviteten på det store byggeprojekt er opadgående.

Det forventes også at være billedet i flere år frem, siger administrerende direktør i Femern A/S, Henrik Vincentsen.

– Vi forventer, at aktiviteterne på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen peaker i de kommende tre år. Det er her, selve tunnelen vil blive produceret og bygget. Det er også i den periode, at vi får brug for fleste hænder og dygtigste virksomheder, og det ser ud til, at danske virksomheder over hele landet står stærkt i konkurrencen, siger han.

-dc

Læs mere om Byggeri

9/3 2023

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here