Der hænger stadig nøgenkalendere i skurvognene: 'Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at have dem hængende'

Nøgenkalendere hører ikke til i byggeriet, mener byggebranchen selv.

Letpåklældte kvinder i marts-, juli-, eller oktoberformat hænger stadig på flere af arbejdspladserne i byggebranchen.

Det viser en rundringning, som foreningen Byggeriets Samfundsansvar har lavet.

I undersøgelsen svarer 13 af de 20 største entreprenørvirksomheder i Danmark, at nøgenkalenderne bliver brugt i mere eller mindre grad på deres arbejdspladser.

Men det er en stor sten i skoen for branchens rekrutteringsproblemer, mener Byggeriets Samfundsansvar, som er en organisation, der er finansieret af og arbejder for virksomheder på tværs af byggebranchen.

For byggeriet mangler medarbejdere. Og især kvinderne er svære at tiltrække. De dækker blot fire procent af posterne i håndværksfagene.

– Nøgenkalenderen er med til at manifestere den maskuline arbejdsplads, kvinderne bevæger sig ind i. Det kæmper kvinderne rigtig meget med, siger sekretariatsleder i Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz.

Reduceret til et sexobjekt

Nøgenkalenderen på væggen i frokoststuerne rundt omkring på landets arbejdspladser er en tradition, som peger ind i den mandsdominerede kultur, som kønsforsker Christian Groes fra Roskilde Universitet beskriver som “mandehørm”.

– Der er en solid mandekultur på den slags arbejdspladser, hvor det er de maskuline idealer, der dominerer, og omtalen af kvinder er seksualiseret, siger han.

Og det gør det enormt svært for kvindelige betonarbejdere, elektrikere eller murere.

For når de i forvejen er i undertal, er det svært at sige fra over for den tone, der bruges om deres køn, mener Christian Groes.

– Kvinderne kan føle sig reduceret til et sexobjekt. Brugen af kalenderne vidner om, at der i skurvognene hersker andre normer end i resten af samfundet, og det er et problem, hvis man ønsker mere diversitet, siger han.

Og diversitet ønsker man i fagforeningen 3F, som blandt andet repræsenterer håndværkerne i byggebranchen. Deres melding er klar: Ud med nøgenkalenderen.

– Vi vil have, at byggeriet også skal være et sted for kvinder. Det betyder, at der for eksempel skal være omklædning til dem og nøgenkalenderen skal ud, siger Morten Lehrmann, uddannelseskonsulent i byggegruppen hos 3F.

Men det kan være svært at komme den slags kultur til livs.

Ifølge kønsforsker Chistian Groes kan nøgenkalenderen – og den kultur, som den afspejler – afskrække kvinder fra håndværkerfagene.

Rimeligt eller pinligt?

Kalenderåret er løbet fra nøgenkalenderne i byggebranchen, mener Byggeriets Samfundsansvar.

Med kampagnen “Nøgenkalendere i frokostpausen – rimeligt eller pinligt?” sætter de fokus på, hvor udbredt fænomentet er.

For kvindernes vilkår skal på dagsordnen, ligesom den var i mange andre brancher tilbage i 2020 med MeToo bølgen.

– Man kunne jo aldrig finde på at hænge dem på et kontor, som her, hvor jeg arbejder. Vi vil gerne have, at virksomhederne i byggeriet begynder at overveje, hvorfor de skal hænge hos dem, siger Christina Schultz, sektretariatsleder i Byggeriets Samfundsansvar.

Entreprenørfirma har forbudt nøgenkalendere

Og faktisk har nogle virksomheder allerede taget det første spadestik for branchen for at få afskaffet nøgenkalenderen.

I SKOU Gruppen A/S har de for et halvt år siden indført en politik om, at nøgenkalenderen ikke længere hører til på deres arbejdsplads.

Og det var en beslutning, de burde have taget for lang tid siden, mener Martin Skou Heidemann, som er administrerende direktør i SKOU Gruppen.

– Tiden er løbet fra dem. Vi har flere kvindelige lærlinge, og vi kan simpelthen ikke være bekendt at have sådan noget hængende, overhovedet.

Selvom nøgenkalenderne har hængt i frokoststuerne i mange år, så var der ikke nogen af SKOU Gruppens ansatte, som gjorde indsigelser mod beslutningen. Tværtimod oplevede Martin Skou Heidemann, at det havde en positiv betydning for dagligdagen.

– Beslutningen har været med til at give os et bedre miljø på byggepladserne. Vores kvindelige ansatte fortæller, at det har givet en langt bedre tone blandt medarbejderne, siger Martin Skou Heidemann.

Derfor håber han også, at det kan være med til at inspirere andre i branchen til at tage den samme beslutning.

– Beslutningen om at droppe nøgenkalendere er nem at tage, og det er en beslutning der skal tages hurtigst muligt af ledelserne ude i byggebranchen, siger Martin Skou Heidemann.