Home Nyheder TV 2 Nyhederne Det er ikke kun på banen, at det går godt for ’AC’

Det er ikke kun på banen, at det går godt for ’AC’

2
0
det-er-ikke-kun-pa-banen,-at-det-gar-godt-for-’ac’

Det er ikke kun på fodboldbanen, at Andreas Christensen trives. Landsholdsspilleren har fundet sig til rette i et nyt land med nye bekendtskaber.

Se Barcelona – Manchester United torsdag klokken 18:45 på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

– Jeg er ikke sådan en type, der er over det hele. Jeg snakker ikke med så mange, og jeg lægger ikke så meget op og alt det der. Det er sådan, jeg godt kan lide det – at det bare er stille og roligt.

Skinnet bedrager ikke. Andreas Christensen ved, hvad han står for, og hvad han ikke gør.

På en eller anden måde bliver fodbold lidt ligegyldigt, lige når man kommer hjem

Andreas Christensen

TV 2 SPORT møder Barcelona-danskeren i det catalanske, hvor landsholdsspilleren har fundet sig til rette efter 10 år i London og Mönchengladbach.

– For os som familie har det været et rigtig godt skifte. Ikke kun klimamæssigt, men mere det med at prøve noget andet. Det har været godt for hovedet, og vi er faldet rigtig godt til. Det har været relativt nemt. Det er kun sproget, der lige mangler. Vi prøver, men der er så mange kampe, så det er svært at have timer til at lære det.

– Fodboldtingene er ved at være på plads i det sproglige, men i hverdagen kan jeg nok kun lige komme afsted med det på en restaurant, fortæller Andreas Christensen med et smil.

  • Alder: 26 år 
  • Klub: FC Barcelona (på kontrakt indtil 2026)
  • Posistion: Midterforsvar
  • Sæson: 11 LaLiga-kampe
  • For landsholdet: 62 kampe og tre mål
  • Tidligere klubber: Chelsea (161 kampe), Borrusia Mönchengladbach (82 kampe) 
  • Meritter: 1x Champions League, 1x Europa Leauge, 1x FA-Cup, 1x klub-VM, 1x UEFA Super Cup

Far-rolle hjælper i svære perioder

Der er sket lidt med tilværelsen det seneste år for 26-årige Andreas Christensen, der i sommer ikke blot skulle forholde sig til et klubskifte til Spanien og mastodonten FC Barcelona.

I begyndelsen af juni blev landsholdsspilleren for første gang far, og det har selvagt fyldt meget lige siden. Men ‘AC’ er glad over, at det er gået så godt med familieforøgelsen.

– Det har været overraskende nemt. Jeg frygter lidt, at det bliver en helt anden historie, hvis vi skal have nummer to, for det har været nemt med den første. Han er en rigtig god dreng.

Hvad har det givet dig?

– Det gør det nemmere at komme igennem de sværere perioder. Hvis ikke det kører på banen, har du noget at se frem til, når du kommer hjem. Der er en, der er afhængig af, hvordan jeg er derhjemme. Ansvaret træder til, lige så snart man kommer hjem.

– På en eller anden måde bliver fodbold lidt ligegyldigt, lige når man kommer hjem. Det har været en kæmpe forandring, men det har været sundt, og det har kun været positivt for os, lyder det fra Barcelona-danskeren.

Hænger ud med Lewandowski og de Jong

Selvom ‘AC’ fortsat kæmper lidt med det spanske sprog, har han fundet sig godt til rette i omklædningsrummet og blandt sine holdkammerater.

For selvom det ikke er alle, der taler engelsk flydende, har danskeren været positivt overrasket over kulturen i omklædningsrummet og uden for banen generelt.

– Jeg synes ikke, der har været nogen gruppe, som jeg hænger ud med mere. Frenkie de Jong og ter Stegen er rigtig gode til engelsk, og så er det lidt nemmere selvfølgelig. Det er Lewandowski også. Så der er nogle, man snakker med mere, men jeg synes faktisk, det er meget bredt.

De seneste mange sæsoner har 26-årige ‘AC’ brugt i omklædningsrummet i Chelsea, hvor han også dannede gode relationer. Og selvom afslutningen i London-klubben ikke blev helt som ønsket, havde danskeren en rigtig god tid i England, og han følger stadig Chelseas kampe.

Nu er logoet på brystet, bopælen og sproget blevet et andet, og Barcelona-danskeren nyder den anderledes tilværelse i det spanske.

– Hverdagen er super god. Vi er tæt på byen og har lidt det hele her. Man har naturen, stranden og en storby, selvom den ikke føles så stor, når man er derinde. Vi har det hele omkring os, og vi prøver at udnytte det, så meget vi kan.

På fodboldbanen går det i øvrigt sublimt for ‘AC’, der er inde i en god periode. Han og Barcelona skal torsdag aften i aktion i Europa League 1/16-finalen, hvor Manchester United venter.

Kampstart er klokken 18:45, og kampen kan ses direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here