Dina Thorslund fik kager og asti før hun smadrede sagesløs argentiner

Døren står på klem. Der er mast et sort håndklæde ind mellem døren til omklædningsrummet og dørkarmen, så den ikke smækker.

Dina Thorslund har ingen grund til at larme, selvom hun fortsat er indehaver af VM-bæltet i bantamvægt hos forbundet WBO efter en sejr over Debora Lopez fra Argentina lørdag aften.

De fleste kender hende, giver et kram, nikker eller smiler, når de ser hende her i Holstebro.

Business as usual.

Fire timer bruger hun i Gråkjær Arena, og så er det hjem igen med verdensmesterbæltet under armen.

Et bælte, der bliver slæbt ind i omklædningsrummet omkring klokken 20.30, da hun iklædt sandaler og lilla sweatshirt vipper døren op til lokalet, hvor der er placeret 13 flasker vand, syv bananer, et par Snickers og en fladskærm på en træbænk.

Velkommen til, verdensmester.

– Humøret er i top, lyder det korte svar, da hun træder ind i omklædningsrummet og sætter sig på en af træbænkene for at overvære en af aftenens øvrige kampe.

Jacob Bank, der giver, ja bank, til sin ukrainske modstander. Kampen er hurtigt overstået, Dina Thorslund konstaterer, at hun skal i ringen lidt tidligere end planlagt, rejser sig og går ud for at iagttage kanvassen eller fornemme stemningen, om du vil.

Her dufter af fadøl og stinker af øretæver.

Shotsrør ligger sporadisk spredt på halgulvet, mens der andre steder ligger en pøl af klistret væske som et minde om en øl, der var.

Snart får de første øje på, at der står en verdensmester og skuer langs Vestjyllands stejleste tribuner. Den første, der beder om en selfie trækker ærmet op på en rød sweatshirt og viser Dina Thorslund, at hun har hendes autograf tatoveret på underarmen.

Dina Thorslund bruger altid tid med sine fans, før hun skal bokse. En halv time, tre kvarter, en time måske.

Det er nærmest rituelt.

Omkring klokken 21 træder den ene af Dina Thorslunds trænere ind i omklædningsrummet med en asti i lyserød flaske, hvor der med sprittusch er påskrevet: ’Held og lykke, Dina’.

En gave, tilsyneladende. En halv time senere kommer hun selv tilbage i omklædningsrummet med en håndfuld cookies bundet ind i frysepose. Også en gave.

Hvis nogen var i tvivl: Herude elsker de fleste Dina Thorslund.

21.30. Tid til at snøre de hvide boksestøvler, give et sidste kram til sønnen og trække i den nye, lilla trikot, der skal bruges i kamp for første gang.

Omkring en time til kampstart.

Der skyggebokses i omklædningsrummet, inden Dina Thorslund sætter sig omvendt på en kontorstol og lader hænderne tape op i Dannebrogs farver.

Det før så høje humør er efterhånden blevet afløst af en mere intens og fokuseret stemning, da opvarmningen begynder. Der bliver trukket i gummibånd, knækket nakke og lavet strækøvelser.

– Har du det godt?

Dina Thorslund nikker som et svar på trænerens spørgsmål og hakker som den sidste del af opvarmningen en lynhurtig kombination direkte i hænderne på den levende boksepude.

Der er ikke tvivl om så meget mere. It’s showtime.

Klokken 22.35 præcis træder Dina Thorslund ud af omklædningsrummet, og døren klapper i bag hende.

Næsten da, den rammer håndklædet på gulvet.

Ingen hører hende, før hun 20 sekunder senere skriger: ’Kom så!’ og løber ud i en bølge af jubel, der skyller ned fra tribunerne.

Otte omgange senere er det hele forbi efter noget, der mest af alt lignede løbetræning fra den argentinske modstander, der ikke ser ud til at have voldsomt meget lyst til at bokse i det vilde vest.

Først føler argentineren sig ramt af Thorslunds hoved, og senere bliver der protesteret over et slag i nakken til stor utilfredshed for Thorslunds fanskare, der indleder en højlydt pibekonceert mod Debora Lopez,.

Som modsvar smider hun håndklædet i ringen efter otte omgange.

Dina Thorslund, still undefeated champion of the world, stadig boksedronning af Vestjylland og stadig med en dør, der står på klem til omklædningsrummet. Og nu måske også til udlandet efter sejr nummer 19 ud af 19 mulige.

Hun drømmer i hvert fald om at sige på gensyn. Ikke farvel, men på gensyn.

– Jeg elsker virkelig mine fans, og stemningen var helt vanvittig i dag.

– Men jeg vil også rigtig gerne udenlands og bokse, men det kræver, at nogle af de øvrige verdensmestre tager imod udfordringen. Indtil videre har der ikke været nogen, der har sagt ja, men vi har kastet mange bolde op i luften.